DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

9. nov 2013

Verdens ældste dyr er en østers

En Molboøsters fra Island blev 507 år. Det ældgamle dyr kan være med til at afsløre fortidens klima. Den kom til verden i 1499, kun et par år, efter at Christoffer Columbus havde opdaget Amerika.

Molboøstersen blev fanget af en gruppe britiske forskere på et togt i Island i 2006. De åbnede skallen for at lave videnskabelige undersøgelser uden at ane, hvor gammelt dyret var.

En molboøsters alder kan bestemmes ved at tælle årringene i muslingeskallen. Først efter de havde åbnet skallen, gik det op for forskerne, at de havde fanget verdens ældste dyr.

Det vakte avisoverskrifter verden over, da de vurderede, at dyret var 405 år. Men efter flere undersøgelser er forskerne nu kommet frem til, at Molboøstersen blev endnu ældre - nemlig de 507 år.

Molboøsters lever i danske farvande og store dele af det nordlige Atlanterhav.

Inden Ming dukkede op, var den ældste kendte molboøsters ifølge Guinness Rekordbog 220 år gammel. Den blev fanget i 1982.

Men molboøsters giver ikke kun stof til rekordbøgerne. De kan også være med til at afsløre fortidens klimaforandringer.

Det fortæller fysiker Jan Heinemeier fra Aarhus Universitet, der sammen med de britiske forskere skaber et klimaarkiv ud fra netop molboøsterserne.

– Ved at tælle vækstlagene i molboøsters kan vi tælle os tilbage i tiden, siger han.

Muslingen vokser en smule hver sommer. På den måde danner det et nyt vækstlag, der lægger sig ovenpå de gamle lag. Hvor meget østersen vokser, afhænger af dets levevilkår i havet.

– Ud fra vækstlagene kan vi stykke et billede sammen af, hvordan havbetingelserne har været, så vi får et fuldstændigt arkiv år for år. Og det spændende er, at de her molboøsters er så gamle, at vi kan gå rigtig lang tid tilbage i tiden, siger forskeren.

Forskerne kan desuden sammenligne mønstrene hos døde molboøsters med mønstrene hos levende.

– På den måde får vi et fuldstændigt arkiv, der går ikke bare 500, men mere end 1000 år tilbage i tiden, siger han.

Kilde: videnskab.dk

Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider