DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fra Frodes Logbog – Algeriet

Fra Frodes Logbog

Algeriet

Tekst og foto: Frode Kjems Uhre

Afrikas største land byder på rigtig god dykning med fint fiskeliv i det sydvestlige Middelhav.

►  Der kommer ikke mange turister til Algeriet og slet ikke skandinaviske dykkere. Så da jeg ankommer til lufthavnen i hovedstaden Algier, kigger pasbetjentene noget mistroisk på min fotovest og det store undervandshus, jeg har hængende over skulderen.

Et par bevæbnede vagter og en “over-pas-betjent” bliver hurtigt tilkaldt, og den næste halve time er jeg i grundigt forhør. De bliver ved med at spørge, om jeg er journalist, og tror ikke meget på min forklaring om, at jeg bare skal dykke. Til sidst får jeg dem overtalt til at ringe til dykkercentret Decapalm, som bekræfter, at jeg har en aftalte om at dykke med dem næste dag. Jeg får endelig et stempel i passet og bliver lukket ind i landet.

Med 4x4 til stranden
Da jeg tidlig næste morgen kommer ned til dykkercentret, bliver jeg budt velkommen af ejeren Sihem. Hun fortæller, at hendes mand Malik vil være dykkerguide for mig, og at to lokale dykkere også tager med. Vi pakker vores udstyr i en lille trailer og spænder den efter en firehjulstrækker. Og så kører vi helt ned på stranden, der kun ligger få hundrede meter fra dykkercentret.

Vi er i juli måned, og stranden er fyldt med lokale badegæster. Vi læsser grejet i en RIB, som en fyr fra dykkercentret allerede har liggende klar i vandkanten, og sejler forsigtigt ud imellem de mange badegæster i vandet og ud på dybere vand.

Spar på luften
Vores dykkersted hedder Banc Jerbe. Det er en gruppe af undersøiske klipper, der går fra 8 meters dybde ned til 40 meter. De to andre dykkere på båden vil gerne helt ned til 40 meters dybde og lave et deco dyk. Men jeg fortæller guiden Malik, at jeg vil foretrække ikke at gå helt så langt ned for på den måde at spare på luften og få et længere dyk.

Da vi kommer i vandet, bliver jeg overrasket over, hvor klart vandet er. Sigten er mindst 30 meter. Klipperne er fyldt med liv. Der er flotte nøgensnegle, og næsten overalt er der orange bægre-koraller. Og fiskelivet er rigtig fint. Store stimer af små fisk, blæksprutter og endda en enkelt tun ude i det blå. Malik og jeg er lige nede på 30 meters dybde og kigge lidt, men det meste af tiden ligger vi på 15-20 meters dybde. På den måde fik vi en hel time i det klare vand med de store fiskestimer.  ♦

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Frode dykkede med Decapalm
Facebook / Facebook group → 
decapalm.canalblog.com →...

Læs artiklen i DYK #67:





SOME images:
Fra Frodes Logbog – Algeriet, Fra Frodes Logbog – Algeriet, Fra Frodes Logbog – Algeriet, Fra Frodes Logbog – Algeriet

Læs også