Frodes Logbog

►  Det er en søndag i november, da jeg 06:30 om morgenen mødes med de andre dykkere i den lille havn i Abidjan, hvor dykkerklubben Gersma har deres fine dykkerbåd liggende. Dykkerklubbens klubhus ligger underligt nok i en anden havn lidt derfra, så da alle dykkere er mødt op, sejler vi derhen, og alle hjælpes med at slæbe flasker og udstyr fra klubhuset ned til båden.
Der er nok 15-18 dykkere med. Alle franskmænd. Formanden for klubben fortæller mig begejstret, at jeg godt kan glæde mig, for vejret er så fint, at de har besluttet at tage ud og dykke på Le Bélier, som dykkerstedet ved den gamle olieplatform hedder. Det er en sejltur på to timer.

Langt til bunden
Dykkelederen fortæller, at de fleste af franskmændene har tænkt sig at dykke helt ned til bunden på de godt 60 meter på det første dyk, og han spørger, om jeg også er frisk på det. Jeg vil hellere have længere dykketid på mindre dybde, så det ender med at jeg bliver sat sammen med en af instruktørerne, der har en dykkerelev med. De vil ned på ca. 25 meter, og det passer mig fint.
Da vi sejlede ud fra havnen, havde vandet set ret grumset ud de første sømil, men da vi nærmer os olieplatformen, ser det meget bedre ud. Da jeg kommer i vandet, er jeg overrasket over, hvor god sigten er, mindst 15 meter, hvilket klart er det bedste, jeg har oplevet nogen steder i Guineabugten.

Godt med kunstige rev.
Internationalt er det bestemt, at alle kunstige installationer i havet skal fjernes, når de ikke længere er i brug. Men en stor gruppe internationale forskere har for nogle år siden publiceret en videnskabelig artikel, hvori de opfordrer miljømyndigheder over hele kloden til at gentænke ideen om at fjerne boreplatforme, vindmøller og andre installationer i havet, når de er udtjente. Olieplatformens rør, stænger og betonklodser bliver med årene til godt substrat for fasthæftede planter og dyr og denne rigdom tiltrækker fisk. Strukturerne af stålgitterrør bliver simpelthen til et kunstigt rev. De fysiske strukturer sikrer også, at områderne ikke bliver trawlet. De tunge trawl gør havbunden til en ensartet ørken, hvor biodiversiteten har trange kår.

Vild strøm og flot fiskeliv
Her under olieriggen i Guineabugten er der også masser af liv. Alle stålrørene er fuldstændigt overbegroede, og fiskelivet er rigtig fint. Der er meget voldsom strøm og dønning, hvilket gør at det meget af tiden er nødvendigt at holde godt fast i stålrørene for ikke at blive skyllet væk. Det gør det udfordrende at svømme rundt med undervandskameraet. Men jeg nyder alligevel dykket og det intense fiskeliv.
Det er et smukt syn, nede fra 25 meters dybde, at kigge op mod himlen med alle de helt overbegroede stålrør på kryds og tværs.
Vi spiser frokost på dykkerbåden, og da alle har gasset tilpas af, tager får vi endnu et godt dyk, inden vi sejler tilbage til Abidjan.  ¢