DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fra Frodes logbog – Dykning på Afrikas vestkyst
Der var flere flotte nøgensnegle på vraget i havnen ved Monrovia.

Liberia

– Dykning på Afrikas vestkyst

Tekst og foto: Frode Kjems Uhre

Liberia er nok mere kendt for diamantsmuglere, gummiplantager og korruption end for dykning.
Og selvom landet har en lang og smuk kystlinje, så er der ikke et eneste dykkercenter i det fattige vestafrikanske land. 

►  Liberias internationale lufthavn Roberts Field ligger godt en times kørsel uden for hovedstaden Monrovia. Det er sidst på eftermiddagen en onsdag i maj, da jeg ankommer med Brussel Airline flyet. Der kommer ikke mange turister til Liberia og slet ingen dykkerturister, så fyren i immigrationen kigger meget mistænksomt på mig og tror ikke helt på min historie om, at jeg er taget til Liberia for at dykke, og at jeg skal overnatte hos en dansk fyr, der hedder Anders, men som jeg ikke lige kender adressen på. Jeg havde fået kontakt med Anders gennem en af mine danske venner, der er erhvervsdykker og bor i Sierra Leone. Anders havde aftenen før ved 21-tiden skrevet på WhatsApp, at nu mente han at have skaffet dykkerflasker til mig. Jeg havde straks pakket mit undervandskamera, mit dykkergrej, en portion malaria piller og en håndfuld dollarsedler, og efter få timers søvn havde jeg taget morgen flyet fra København ved 6-tiden til Bruxelles og videre derfra med Brussel Airline til Liberia.

Heldigvis svarer Anders på sin mobiltelefon, da immigrationsofficeren modvilligt ringer til ham på det nummer, jeg oplyser. Anders forklarer, at han holder uden for lufthavnen og venter på mig. Immigrationsofficeren bløder nu lidt op, og jeg får et stempel i passet og bliver lukket ind i det korrupte land, der blev grundlagt i 1822 af frigivne slaver, som slog sig ned i området. Der er ikke mange hvide mennesker uden for lufthavnen, så da jeg spotter en hvid, solbrændt og muskuløs fyr stå ved en stor firehjulstrækker, ved jeg, at det er Anders. På vej ind til byen får vi en god snak, og Anders fortæller, at han var kommet til Liberia for nogle år siden og havde forelsket sig i de gode surf bølger men også set forretningsmuligheder for en dansk håndværker/iværksætter. Han fortæller, at han drømmer om at lede efter diamanter inde i junglen, men forklarer, at det er svært at få de nødvendige tilladelser, og at det kræver store summer i bestikkelse. Anders bor i et stort hus inde i Monrovia, og på gæsteværelset står der en seng klar til mig. Det har været en lang dag, og jeg falder hurtigt i søvn under myggenettet. 

Camouflage og korruption
Næste morgen disker Anders op med kaffe, omelet lavet af frisklagte æg fra hønsene i haven og friskplukkede mangofrugter fra det store mangotræ samme sted. Mens vi sidder på terrassen og nyder morgenmaden og solen, fortæller Anders mig planen. Anders selv har en fiskerbåd, og han kender en fyr i Liberian Coast Guard, og de har dykkerflasker. Vi læsser dykkergrejet i firehjulstrækkeren og kører ud til havnen. Portvagten nægter os først adgang, hvis vi ikke vil betale bestikkelse, men da Anders truer med at ringe til sin kontakt fra kystvagten, bliver vi lukket ind på havneområdet og kører direkte hen til Liberian Coast Guard bygningen, hvor Anders’ kontakt Steven tager imod i camouflagefarvet uniform. Anders havde dagen inden fået at vide, det ville koste 60 US dollar at ”leje” et par flasker og...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #61:





SOME images:
Fra Frodes logbog – Dykning på Afrikas vestkyst, Fra Frodes logbog – Dykning på Afrikas vestkyst
Der var flere flotte nøgensnegle på vraget i havnen ved Monrovia.
, Fra Frodes logbog – Dykning på Afrikas vestkyst
Der var flere flotte nøgensnegle på vraget i havnen ved Monrovia.
, Fra Frodes logbog – Dykning på Afrikas vestkyst
Jeg fandt ikke de søheste, som jeg var blevet lovet i Mongrvia, men fik i stedet smukke orange anemoner på molen, der nærmest var helt overgroet.

Læs også