DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Nordøstlige Bali – Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver
Om eftermiddagen og indtil solen er på vej ned, elsker børnene i området at lege i det varme hav.

Nordøstlige Bali

– Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver

Tekst & Foto: Magnus Lundgren

Gede vinker ekstra ivrigt et stykke væk. Han vifter med armene på en måde, som fra en erfaren dykkeguide kun kan betyde én ting: “Uanset hvad du er i gang med at fotografere, så drop det og kom herover ... NU!”.
Jeg ved instinktivt, at han har fundet de to harlekinrejer, som rygterne siger skulle findes på dette sted.
 

►  Rejerne er lidt skjult under en lavablok, hvor de metodisk gnasker løs på en rød søstjerne. De udgør et motiv, som alle fotografer drømmer om. De får enhver kamerasensor til at arbejde lige til grænsen af dens ydeevne.

På næsten hvert dyk, jeg laver her på Balis nordside, belønnes jeg med noget specielt. Det er en vidunderlig følelse at blive forkælet på dyk efter dyk i et område med verdens største mangfoldighed. I skyggen af de statelige palmetræer krænger vi os ud af vores udstyr efter harlekin-dykket. Gede giver mig en high five, og jeg når knapt nok at få min scuba-enhed af, før chaufføren Wayan, sammen med to lokale landsbyboere, har hentet vores ting og læsset dem på bilen.

Vi ruller tilbage mod Bali Dive Resort & Spa, men stopper ved en lille biks, hvor vi henter dagens frokost – en lækker nasi-bunkus (en lokal takeaway-ret i en brun papirpose). 15 minutter efter dykket, slutter jeg mig til familien ved hotellets pool og spiser min frokost i en liggestol med udsigt over det blå hav. Alle dykkestederne ligger så tæt på hotellet, at dykningen går let og elegant, og det er derfor meget enkelt at kombinere et ophold her med ikke-dykkende rejsefæller.

Falkeøje til leje
Det er ren og skær luksus at have adgang til Gede og de andre dykkeguiders lokale ekspertviden, hver gang jeg drager ud for at finde endnu flere af de små, finurlige indbyggere i havet. Før dagens eftermiddagsdyk, fortæller Gede om de dynamiske variationer blandt dykkestederne i Tulamben-området. Den ene måned ligger nogle steder i top, og den næste måned kan det være et helt andet sted, der leverer varen. Det skifter hurtigt.

For dem, der endnu ikke har oplevet at dykke med de knivskarpe guider i Indonesien eller Filippinerne, venter der et helt nyt niveau af ekspertise. Disse guider finder fotomotiver på ekspertniveau, og guiderne på dette dykkercenter kender i sandhed dykkestederne som deres egne bukselommer. Gede og hans kumpaner indgår også i et stort netværk af andre dykkeguider, hvor alle opdaterer hinanden om det nyeste nye på dykkestederne.

Dobbeltdyk og heste i mikroformat
Denne eftermiddag tager Gede og jeg til et ”hot” dykkested, hvor vi skal lave et dobbeltdyk med et kort overfladeinterval mellem dykkene. Det første dyk finder sted på sandskråningen Seraya Slope. Det er et vaskægte muck-dyk, hvor vi udforsker en blød bund af lavasand med specielle motiver. Nærmest med det samme finder vi fire nøgensnegle, og efter denne kickstart, dukker det ene interessante motiv efter det andet op under hele dykket. Der er små babytudsefisk, elegante rejer, en ung flagermusefisk, der imiterer et blad, gyldne knælerrejer, spøgelsesnålefisk i to forskellige farvevarianter og endnu flere forskellige nøgensnegle.

Efter en kop kaffe på stranden, tager vi videre til et nyt dykkested for at søge efter den nuttede pygmæsøhest. Stedet har vist ikke fået et egentligt navn endnu, men Gede fik et...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

FAKTA – BALI

Geografi Bali tilhører verdens største ørige Indonesien.

Befolkning 4,2 millioner

Hovedstad Denpasar...

Læs artiklen i DYK #56:





SOME images:
Nordøstlige Bali – Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver, Nordøstlige Bali – Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver
Om eftermiddagen og indtil solen er på vej ned, elsker børnene i området at lege i det varme hav.
, Nordøstlige Bali – Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver
Med vulkanen Gunung Agung i baggrunden tog vi ofte en kølende snorkletur for at nyde den livlige aktivitet inden sengetid på korallrevet.
, Nordøstlige Bali – Koralrev, vrag og vulkanske makromotiver
Langs hele Balis nordkyst ligger små fiskerlandsbyer, hvor mændene hver morgen sejler ud for at fiske fra små udriggerbåde.

Læs også