DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Mest for pengene – Rødehavet
Vimpelfisk hører til de monogame fisk, hvorfor man oftest ser dem i par...

Mest for pengene

– Rødehavet

Tekst & Foto Sune Dadda Karma Harms

Lige siden Jacques Yves Cousteau introducerede dykning med sine inspirerende film og bøger, har Rødehavet tiltrukket os med sit smukke og fantastiske undervandsliv. Når man bor i Skandinavien, er der ingen andre lokationer, hvor man på samme sted kan få så mange dykkerønsker opfyldt på en gang: varmt vand, flotte farver, koraller, fisk, vrag, let adgang – i hvert fald ikke uden at skulle have de helt store spenderbukser på.

►  Mobilen vibrerer på livet løs – planlægningen af den årlige dykkertur med mine tre venner, Henrik, Alex og Nikolaj er i fuld gang. Det hele foregår over messenger, hvor dykkerdestinationer verden rundt er i spil og det ene link efter det andet popper op på skærmen.
Vi dyrker dykkersporten på forskellige planer og niveauer, ligesom vores pengepunge har forskellige tykkelser. Vi skal derfor finde et sted, der er til at betale for alle fire – prisen er afgørende, og selvom der både er link til Galapagos, Raja Ampat og Truk Lagoon, må vi erkende, at det ikke er en mulighed med budgettet for denne tur.
Vi vil gerne have klart og blåt vand, sol, høj vandtemperatur gerne tættere på 30 grader end på 20 grader. Rejsen skal heller ikke være alt for lang, vi har trods alt kun en uge. Der skal helst både være vrag og smuk natur med koraller og fisk i flotte farver. Så spørgsmålet er; hvor får vi mest for pengene? Vi har været alt igennem, og der er kun et sted, der både opfylder alle kriterierne og holder sig indenfor budgettet – Rødehavet.

Dykkerlejr, liveaboard eller hotel?
Vi er blevet enige om Rødehavet, men har forskellige præferencer til, hvilken type dykkerferie i Rødehavet det skal være. Havde økonomien ikke været et issue, havde vi nok valgt en liveaboard, men igen er økonomien en faktor, som vi er nødt til tage hensyn til, og da der dukker all-inclusive billetter til Sharm El Sheik op til 3300,- pr person i december måned, slår vi til.
Nu er rammen sat, men vi mangler stadig at finde ud af, hvem vi skal dykke med. Der er flere kendte dykkercentre i Sharm El Sheik, og jeg tager hurtigt ansvaret for at vælge, hvem vi skal dykke med.

Jeg kender flere af centrene og har faktisk kun haft positive oplevelser. Jeg kender rutinen med at bo på et hotel og blive samlet op med minibus om morgenen og kørt til dykkercentret. Det betyder ikke det store, hvor man bor, men det er da rarere med en kort tur om morgenen. Vores hotel ligger ud til Sharks Bay, hvor jeg ikke har boet før. De dykkercentre jeg tidligere har haft erfaring med i Sharm El Sheik ligger ved Naama Bay.

Jeg har egentlig besluttet at booke dykning hos et af de kendte dykkercentre og acceptere en 20 minutters køretur frem og tilbage fra dykkercentret hver dag, men vælger alligevel at undersøge dykkercentre i nærheden af Sharks Bay.

Jeg kan se, at der er flere hoteller, som har et lille dykkercenter tilknyttet, der primært tilbyder prøvedyk og OWD kurser, men det virker på ingen måde som et dykkercenter, jeg er interesseret i. Det virker heller ikke som om, at de tilbyder den slags oplevelser, som vi er ude efter. Jeg opdager, at resortet ved siden af vores hotel har deres eget dykkercenter – et 5-stjernet Padi resort med egne både og havn! Jeg har ikke hørt om stedet før og vælger derfor at kontakte dem for at høre mere om, hvad de tilbyder og for bedre at kunne vurdere, om det virker seriøst og som noget for os.

Selve...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Umbi Sharks Bay Diving Village.
Umbi Sharks Bay Diving Village.
Natdyk på husrevet ved Umbi Sharks Bay Diving Village.
Natdyk på husrevet ved Umbi Sharks Bay Diving Village.
Fakta

Fakta – Adel Emara

Adel er lille mand, men har større dykkererfaring end de fleste. Adel har arbejdet som instruktør på Sharks Bay Umbi i mere end 30 år og har dykket i området i endnu længere...

Fakta

FAKTA – Sharks Bay Umb i Diving Village

Umbarak, kendt som Umbi blandt venner, er født og opvokset langs Sinais kyst. Som ung, da Sinai stadigvæk hørte under Israel, arbejdede Umbarak som...

Læs artiklen i DYK #62:





SOME images:
Mest for pengene – Rødehavet, Mest for pengene – Rødehavet
Vimpelfisk hører til de monogame fisk, hvorfor man oftest ser dem i par...
, Mest for pengene – Rødehavet
Selvom vrag trækker kraftigt i nogle af os, bliver vi enige om at det er det varme, klare blå vand og koralrev, der har førsteprioritet.
, Mest for pengene – Rødehavet
Vandet er så klart på husrevet, at når man kigger på dragefisken nedefra med overfladen som baggrund, ser det nærmest ud som om at den flyver på himlen.

Læs også