DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

NetMag Teaser

S/S Najade.
Bygget i 1886 af Lindholmens Mekaniska Verkstad, Göteborg.
Broen med navigationsrummet på Najade.
En ung nysgerrig sæl møder mig nede på vraget.
Jeg blev ved med at lade mig fascinere af Indonesien og Raja Ampat. Samtidig havde jeg også et ønske om at komme væk fra civilisationen, jeg ville gerne opleve et isoleret sted, som ikke er overendt af andre dykkerbåde, men efter som Raja Ampat er en top destination, så vil der være risiko for at her er mange andre dykkerbåde.
Udover den historiske relevans er Bandahavet interessant på grund af sit spændende marinliv og sin isolerede lokation, hvilket giver et forholdsvis uberørt rev og noget af det smukkeste dykning man kan opleve.
Luftværnskampvognen M42 Duster.
Foto: Rene B. Andersen
Test og tekst: Dom Lee Zaax
Hvis du endnu ikke har hørt om Orcatorch, så må jeg spørge hvor du har været de sidste par måneder... Producenten har bogstavelig talt bombarderet medier og dykkersamfund med information om deres produkter og leveret testenheder til dykkere over hele verden.

I starten af året fik jeg leveret en testenhed fra de søde piger hos Orcatorch i Shenzen, der spurgte om jeg ikke ville teste deres nye udstyr. Nogle dage efter landede en pakke fra Kina på mit skrivebord. I pakken lå en pænt indpakket videolygte af typen D820V.

Lad os gå direkte til sagen – når man læser en test er man sædvanligvis interesseret i to ting: ville personen der tester produktet købe det selv, og vil personen anbefale produktet til sine venner? Efter at have boet i Asien i mere end en måned, hvor jeg har brugt OrcaTorch D820V, så kender jeg den her lygte ud og ind. Den vil med stor sikkerhed være en af mine favorit undervandslygter, og nu skal jeg forklare hvorfor...

Læs hele artiklen i NetMag #31...





SOME images:


Tekst: Torbjörn Gylleus

I april 1933 var det tyske dampskib S/S Najade på vej fra Bremen via Malmø til Stockholm. Skibet var lastet med blandt andet appelsiner og tobak. Om morgenen d. 12. april var der godt tåget og dermed dårlig sigt.

Det gik derfor hverken værre eller bedre end at skibet gik på grund ved Almagrundet i den sydøstlige del af Stockholms skærgård. Grundstødningen var ikke værre end at man ved egen maskinekraft kunne rive sig løs igen, hvilket skulle vise sig at være mindre vellykket. Skaderne var langt større end forventet og Najade begyndte hurtigt at tage vand ind. Da også selve maskinerummet begyndte at blive fyldt med vand, besluttede Kaptajn Pratt at smide ankeret med det samme ud for Yttre Bådarna. Det var stille vejr og et par mænd fra besætningen blev sendt af sted i en robåd for at tilkalde hjælp. Efter et stykke tid fik de kontakt med en fiskerbåd, som efter ankomst til Najades ankerplads, tog resten af besætningen ombord. Kaptajn Pratt og styrmanden blev dog ombord på Najade. Efter at have landsat besætningen på Nämdö, vendte fiskerbåden tilbage til Najade, men i samme øjeblik gav hun op. Kaptajnen og styrmanden sad roligt i en redningsbåd et stykke væk og kunne hjælpeløst se til, mens damperen forsvandt ned i dybet med et dybt suk.

Dykning
Najade er et af de mere populære vrag i Stockholms skærgård, specielt i slutningen af sommeren når sælfredningen ophæves og mange dykkere får mulighed for at besøge hende. Vraget ligger i sælfredningsområdet Själberget, hvor adgang er forbudt i perioden 1. februar til 15. august. Placeringen er ubeskyttet og vejrfølsom, så det sker at man må ændre kurs og vælge et andet dykkested. Hvis det lykkedes at komme hertil er det ikke ualmindeligt med bølger, så hvis man har tendens til søsyge, er det en god ide at tage søsygepiller forebyggende. Når man kommer ud til stedet plejer skipperen, efter at have kontrolleret med ekkoloddet, at smide en ankerline ned man kan følge, da hun sjældent er markeret. Der er langt til land, så man vil oftest gerne…

Artikelserien ”Vrag i sigte” sætter fokus på nogle af de mest spændende vrag i verden.

Læs hele artiklen i NetMag #31...





SOME images:
S/S Najade. Bygget i 1886 af Lindholmens Mekaniska Verkstad, Göteborg.
Broen med navigationsrummet på Najade.
En ung nysgerrig sæl møder mig nede på vraget.


Tekst: Thomas Senger Grønfeldt
Lidt længere fremme begynder en stor skygge at tage form foran mig, og lige så stille tegner konturerne af et enormt fly sig. Den berømte C-130 Hercules, nok den militære flytype du oftest har set i film. Det er teknisk set “bare” et mellemstørrelses militært transportfly, men med en længde på 30 meter og et vingefang på 40 er der ikke meget “mellemstørrelse” over det når det tårner sig op over dig på havets bund. Det er samtidig en af verdens mest berømte fly, og mange militærfilm er startet med at heltene er hoppet ud med faldskærm fra agterrampen på sådan en fætter. Lige den her udgave af flytypen flyver nu ikke mere, men er en af hovedattraktionerne for dykkere i Jordan.

Jeg er i Aqaba, hovedbyen på Jordans ret korte kystlinje. Byen ligger helt i toppen af Aqaba-bugten, med Saudi Arabien mod syd og Israel og Egypten lige på den anden side af vandet. Der er også en grænse mod Israel helt mod nord i bugten, hvor Jordan og Israel møder hinanden med et stykke ingenmandsland i mellem. Aqaba-bugten er “toppen” af Tiranstrædet, og dermed den nordøstlige slutning af Rødehavet. Det er en relativt smal bugt, men stærkt besejlet med trafik til både Aqaba, som er Jordans eneste havn, og til Eilat, Israels eneste by ud til Rødehavet.

Turismen
Aqaba er en frihandelszone, og derfor også et populært rejsemål for Jordanere, da mange ting er lidt billigere her end i resten af landet. Og da det samtidig er landets eneste adgang til havet, er der en livlig, men ikke over- rendt, turistindustri. Gæsterne her er både jordanere, turister fra andre lande i Mellemøsten, og turister fra andre områder, inklusive Europa. Det er ikke mange danskere der endnu har fået øjnene op for landet, men mit bud er at det kommer til at ændre sig.

Ingen blåvands-stress
Jeg er her primært for at dykke, og det er der masser af muligheder for. Jeg startede første dag med et par stille og rolige stranddyk, for at tjekke udstyret af, men allerede her kunne man se at både rev og dyreliv havde meget at byde på. Da vi er inde i en relativt smal bugt, skal man…

Læs hele artiklen i NetMag #30...





SOME images:
Luftværnskampvognen M42 Duster. Foto: Rene B. Andersen
Cedar Pride Foto: Grzegorz Myćko
C-130 Hercules. Foto: Grzegorz Myćko


Tekst og foto: Torbjörn Gylleus
S/S Thistlegorm er ikke kun Rødehavets mest populære dykkested, det er også̊ verdens mest besøgte vrag. Hver dag flokkes mange dykkerbåde over vraget, hvilket måske ikke er overraskende. Her er en række artefakter fra 2. verdenskrig på en behagelig dykkedybde, hvilket gør vraget tilgængeligt for langt de fleste dykkere.

Thistlegorm blev bygget på værftet Joseph Thompson & Sons i Sunderland og lanceret i juni 1940. Hun var 126,5 meter lang med en deplacement på 4898 tons, og blev drevet af en 3-cylindret triple-ekspansion dampmaskine. Fartøjet var primært tænkt som et fragtskib for militært materiel. I oktober 1941 var hun på sin fjerde rejse, på vej mod nord gennem Rødehavet. Skibet havde forladt Glasgow og rejste hele vejen rundt om Afrika med sin last af udstyr til de allierede troppers ørkenkrig mod Rommel i Nordafrika. Målet var Alexandria. Det var for farligt at sejle gennem Gibraltar. Tyskere og italienere kontrollerede Middelhavet omkring Malta. Efter en kort pause i Aden ventede hun nu på at Suez-kanalen skulle åbne igen. Kanalen var blevet lukket på grund af et angreb. Thistlegorm var ikke alene. Der var en konvoj med omkring tyve af de allieredes mindre skibe. Dagene gik, mens man ventede på passagen til Middelhavet skulle åbnes. Besætningen brugte tid på at spille kort eller svømme i det lunkne hav.

Om aftenen den 6. oktober 1941 blev to tyske Heinkel He-111 bombefly sendt op med deres dødbringende last med to-tons bomber. Et våben, udviklet specielt til at sænke store skibe. Faktisk var planen at sænke troppeskibet, Queen Mary. Rygtet sagde, at hun var i området med tusindvis af australske soldater ombord. Af en eller anden grund kunne de tyske piloter ikke finde deres mål. Til sidst måtte de vende tilbage, og missionen blev afblæst. Et af flyene fløj direkte tilbage til basen, mens det andet fulgte kyst- linjen langs Sinai-halvøen. Kursvalget skulle vise sig dødelig for Thistlegorm. I det klare måneskin fik piloterne hurtigt øje på konvojen. Uden en betænknings- tid angreb de straks det største af skibene. Angrebet overvældede englænderne fordi…

Artikelserien ”Vrag i sigte” sætter fokus på nogle af de mest spændende vrag i verden.

Læs hele artiklen i NetMag #30...





SOME images:
Thistlegorm sejler fra havn og når aldrig tilbage igen.
Lastbiler står på række i lastrummet. Foto: Torbjörn Gylleus
Gamle motorcykler står stadigvæk i lastrummet på Thistlegorm. Foto: Torbjörn Gylleus


Tekst: Grzegorz Myćko
For nogen tid siden fik jeg et Paralenz kamera til test. Jeg indså̊ hurtigt hvorfor dette kamera allerede er blevet en legende blandt dykkere.

Projektet med at skabe et kamera til dykkere blev indledt gennem crowdfunding. Selskabets motto var „lavet af dykkere - til dykkere”. Det tog over et år med intens arbejde at bygge en fungerende prototype. Derefter inviterede Paralenz-teamet 250 frivillige fra hele verden til at teste deres produkt, og disse delte regelmæssigt deres kommentarer med Paralenz-holdet. Paralenz blev kendt for deres meget hurtige reaktion på brugernes kommentarer, som stdig resulterer i løbende opdateringer af kameraets interne software. Det var først efter denne lange proces med udvikling og test af det nye kamera, at det blev muligt rent faktisk at købe kameraet.

Førstehåndsindtryk 
Kameraet ligner mest af alt en lygte. Da jeg så det for første gang, spurgte jeg: „Hvad er det for en sej lommelygte?”. Den er lavet af højkvalitetsaluminium, der opfylder militære standarder (undtagen skærmene og displaydækslet – som er lavet af polycarbonat). Fabrikanten garanterer, at det kan tåle at ramme hårdt ind i dykkerflasken og endda at blive kørt over af en bil...
 

Læs hele artiklen i NetMag #30...





SOME images:


Tekst og foto: Torbjörn Gylleus
Jeg tager skridtet ud fra platformen og syn- ker ned under overfladen. Vandet er iskoldt og ufatteligt klart, langt mere klart end jeg husker det fra mit tidligere dyk her for 10 år siden. Det er ikke svært at forstå, hvorfor det her dykkersted er på de fleste dykkeres bucket list.

Dykning mellem kontinenter
På trods af for lidt søvn, ruller vi ned med vores dykkergrej til busholdepladsen ved hovedgaden, hvor vi bliver hentet af en minibus fra dykkercenteret Dive.is. Vi er kun tre dykkere på bussen, så jeg ser frem til et par gode dyk med en lille gruppe, men det skal snart vise sig at min forestilling ikke helt lever op til virkeligheden.
Turen går østpå gennem det hårde landskab og snart drejer vi af ved en mindre vej, der leder frem til nationalparken Þingvellir og søen Þingvallavatn, som er Islands største sø. Þingvellir eller Tingvalla er stedet, hvor Islændingene holdt deres første rigsmøde, altinget, for første gang allerede i år 930. Det er også geologisk et meget interessant sted med et dramatisk landskab. Slugten Almannagjá markerer den østlige grænse på den nordamerikanske kontinentalplade, og Silfra-sprækken er en fortsættelse på denne slugt. Dykkerstedet ligger altså præcis imellem den nordamerikanske og den eurasiske kontinentalplade.

Krystalklart vand
Der hvor man går i vandet, er der opstillet en bred trappe, der afsluttes med en stor platform i midten af vandet. Her kan man nemt og enkelt tage sine finner på og gøre sig klar til dykket. Jeg tager et skridt ud fra platformen og stiger ned under overfladen. Vandet er iskoldt og ufatteligt klart, langt mere klart end jeg husker det fra mit sidste dyk her for ti år siden. Sigten her er over 100 meter, takket være en underjordisk kilde med smeltevand fra den nærliggende gletsjer, Langjökull. Vandet filtreres gennem den porøse lavajord i marken, og det tager mellem 30 og 100 år for smeltevandet at nå søen. Jeg lader mig synke ned til bunden og lægger mig på ryggen for at fotografere når de andre…
 

Læs hele artiklen i NetMag #29...





SOME images:
Der er ikke meget marine liv at se i Silfra. Her er det den utrolige sigt og landskabet, der er fokus på!
Fordi sprækken ligger beskyttet, bliver overfladen blank som et spejl.
Når du kommer ind i lagunen, er det en fantastisk oplevelse med den næsten ubegrænsede sigt.


Tekst og foto: Torbjörn Gylleus
Vrag, der ligger lidt længere fra kysten opfattes normalt som værende mere eksklusive blandt inkarnerede vragdykkere idet der kræves en længere rejse og at vejret tillader at man kan komme til dem. Gustav Wasa er et af disse vrag og her har jeg oplevet noget af den bedste sigtbarhed som Østersøen kan tilbyde.

Onsdagen den 25 februar 1936 var det 46 år gamle dampskib Gustav Wasa på vej fra Hartlepool i England mod Norrköbing i Sverige med en last fuld af kul. Man havde fået Gotland i syne og nærmede sig den endelige destination i overskyet vejr og frisk nordøstlig vind.
Klokken 15.15 støder fartøjet pludselig på grund. Årsagen til grundstødningen var en magnetisk forstyrrelse og et intensiv snevejr. Man sad fast på bunden og da mørket falder på, pejler man Norra Fällbådans lysbøje og konstaterer at strandingsstedet er Arköbådan. Fartøjet tager vand ind og man vælger derfor hurtigt at skyde nødraketter i luften og sætte ild til skraldespande med petroleum i for at påkalde sig opmærksomhed fra land. I løbet af natten konstateres kraftige vinde med snebyger.

Dykning
Jeg har flere gange besøgt Gustav Wasa. Jeg stiger normalt ned langs rebet fra markeringsbøjen, som sidder fast akter på vraget ved omkring 25 meters dybde. Agterenden er den mest intakte del af vraget, der delvist er skrotbjærget. Når sigten er god, er det en herlig fornemmelse, at lægge sig lidt bag fartøjet og studere konturerne af skibets akter. Fortsætter frem over skibet, kan man dykke ned i et af de store lastrum og svømme på indersiden af en stor åbning efter skibet stødte på grund. Omkring midten af vraget ligger en bunke af plader og skrot sammen med kedlen og andre maskindele. Længere fremme er…
 

Læs hele artiklen i NetMag #29...





SOME images:
Fragtsikbet Gustav Wasa fra 1890, forliste ved Arköbådan, Oxelösund i februar 1936.
Agterenden på Gustav Wasa.
Når sigten er god, som den oftest er her, så er akteren- den et taknemmeligt motiv. Dampkedlerne, der ligger midtskibs og forenden med den smukke nedgangstrap- pe er også et interessant at kigge nærmere på og ikke mindst at fotografere.


Tekst: Torbjörn Gylleus & Thomas Senger Grønfeldt
Garmin har længe været en af de førende udbydere af GPS- enheder og sportsure. Nu har de så lanceret deres første dykkercomputer, Descent Mk1, som er pakket med funktioner, så den kan bruges både over og under vandet. Lad os tage et kig på hvad den kan!

Det er altid spændende når en virksomhed lancerer første udgave et helt nyt produkt, og når det gælder Garmin er forventningerne af gode grunde høje. Hvordan er det lykkes med formfaktor, teknik og brugerinterface? Vi har testet den en god måneds tid og her er vores erfaringer med den.

Det første indtryk
Descent Mk1 findes i to versioner, stål og titanium. Vi har testet begge versioner, og der er ingen forskel på de to, udover materialet. Stålversionen er marginalt tungere end titanium-udgaven, men det er ikke noget man lægger mærke til. Titanium-udgaven leveres med titaniumlænke med forlængerled, så man kan få bruge den over en våddragt, og stålversionen leveres med en gummirem, der har både en kort og en lang udgave, så man kan bruge den både med og uden våd- og tørdragt.
Descent Mk1 er rigtigt godt designet, og når man får den på armen virker den mere som et designerur end en dykkercomputer, selvom den er større en de fleste ure du kan købe hos urmageren (den er 51 mm i diameter). I den kubeformede æske, som uret kommer i, er der desuden et laderkabel, som også kan bruges til at forbinde uret til en computer, og en manual.

Tid til dykning
Nu blev det tid til at teste Garmin Descent under vandet. Det første dyk vi lavede var på lavt vand med Nitrox, og det er meget let at indstille gasblandingen. Dykkefunktionerne kommer man med med et enkelt tryk på en knap. Der er mulighed for at have en bundgas og fem decogasser, og man kan vælge både luft, Nitrox og Trimix-blandinger. Der er dog ikke mulighed for rebreather. Det tager lidt tid at vænne sig til aflæse værdierne på displayet, og fremfor alt bundtiden har jeg hele ugen lidt svært ved at aflæse blandt de andre værdier. Baggrundsfarven er sort som standard, hvilket kan gøre det lidt svært at aflæse den i skarpt lys. Der er alarmer med vibration, så hvis du stiger op for hurtigt eller går for dybt i forhold til din valgte gas eller nærmer dig deco, så vibrerer uret for at få din opmærksomhed, hvilket giver en ekstra tryghed. Sammenlignet med en OSTC, viste Garmin Descent næsten præcis samme værdier under dykket, hvilket giver mening, da de bruger samme algoritme - Bühlmann ZHL-16C.

Pulsmåler og kompas
Pulsmåleren fungerer godt under vandet ved dykning, og det er faktisk interessant at følge sin egen puls, og få en bedre forståelse af hvordan kroppen reagerer i for- skellige situationer og ved anstrengelse. Kompasset er let at aflæse, men det lykkedes ikke at få det til at funge- re ved testdykkene. Når der er lagt en kurs mod båden, førte kompasset et helt galt sted hen, og nålen rørte sig stort set ikke. Måske handler det om magnetiske forstyr- relser, eller måske skal det kalibreres? I testperioden blev det til 14 dyk på rekreative dybder, med både luft og Ni- trox, men ingen Trimix. Mod slutningen af ugen trængte batteriet til en opladning, da det var ved at gå tomt. Batteriet oplyses til at have en levetid på 19 dage i ren ur-mode, 10 dage i smartwatch-mode, 40 timer i dykke- tilstand, og 20 timer med GPS’en på.

Logbog
Så snart appen sync’er med enheden kan man nemt se sine dyk i loggen på sin smartphone. Udover bundtid, dybde, vandtemperatur og dykkerprofil, så får man også en masse andre informationer i app’en, som for eksempel: koordinater og kort over dykkerstedet, CNS, vandtype, lufttemperatur og vejr. Man kan også lægge...

Læs hele artiklen i NetMag #29...





SOME images:
I appen Garmin Connect ligger fokus på sport- og helbredsfunktionerne. Når man starter den, får man en lang række informationer om blandt andet puls, antal skridt, kalorier, din søvn og endda din dykketid.
Dykkefunktionerne kommer man med med et enkelt tryk på en knap. Der er mulighed for at have en bund- gas og fem decogasser, og man kan vælge både luft, Nitrox og Trimix-blandinger.
Uret har alle de funktioner man kender fra Garmins øvrige sportsure. Vi testede den også i forbindelse med svømning i både hav og svømmehal, og det fungerede også fint.


Tekst & foto: Jørn Ari
Hvis man står på stranden og betragter vandet, er det de færreste, som kan forestille sig, at der skulle være nogle dyr, som kan se så farvestrålende og eksotiske ud, i de danske farvande.

Aldrig hørt om nøgensnegle
Flotte farver og sære former på smådyr, som minder om snegle, og ikke er det alligevel.
Jeg ynder at kalde dem for havets sommerfugle eller havets juveler.
Jeg havde aldrig hørt om nøgensnegle, før jeg opdagede dem i min spæde dykkerkarriere. Når man har dykket i Danmark, så ved man, at sigten ofte ikke er ret god, så det med at kigge på bunden falder en ret naturligt. Det er her man får øje på nøgensneglene, hvis man kigger godt efter. For det skal man, da nogle af dem kun måler få millimeter.

Internettet var løsningen
Efter at have set de første nøgensnegle i Danmark, begyndte jeg at spørge andre dykkere til råds om navne og om hvilke nøgensnegle man kunne finde i Danmark, men det var meget sparsomme informationer de kunne videregive. Internettet var løsningen, for der er gennem tiderne skrevet mange bøger og artikler om nøgensnegle. Jeg søgte forgæves efter informationer på dansk, så jeg har måtte tilegne mig min viden primært via engelsk faglitteratur, samt de hjemmesider der var tilgængelige.

Nøgensnegle på land
Nøgensneglesæsonen i Danmark starter i det sene efterår og varer frem til maj-juni. I den periode bliver der arrangeret mange ekskursioner til de forskellige landsdele i Danmark, med henblik på kortlægning af artsdiversitet. Der medbringes altid opsamlingsbøtter, så nøgensneglene kan…
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:
Limacia clavigera. Foto: Jørn Ari
Fjordia lineata. Foto: Jørn Ari
Edmundsella pedata. Foto: Jørn Ari
Cuthonella concinna. Foto: Jørn Ari


Tekst: Sune Dadda Karma Harms
Nøgensnegle bliver også kaldt for havets sommerfugle eller havets orkideer, kært barn har mange navne. Vi har valgt, at kalde dem for havets Pokémoner!

Nu er det ikke fordi, at det skal handle om Pokémon, men sammenligningen er sjov og kan måske få flere til at blive interesseret i de små farverige væsner i vandet.

Rigtig mange mennesker kender fantasivæsenerne Pokémon, som blev lanceret i 1995 som spil til den lille håndholdte spillekonsol GameBoy. Sidenhen har det udviklet sig til film og spillene har udviklet sig og det sidste meget kendte spil Pokémon Go, der udkom i 2016, hvor man skal gå rundt i den virkelige verden og fange pokémoner med sin smartphone har haft mere end 800 millioner downloads verden over! Spillet er fascinerende bl.a. på grund af muligheden for at samle og finde så mange forskellige pokémoner. Pokemónerne er smukke og flotte og findes i mange forskellige farver, former og størrelser. Man kan udveksle erfaringer og vise sine pokémoner frem til vennerne.

Måske er det lidt den samme samlermani, som tager fat i os dykkere og driver os til at finde så mange nøgensnegle som muligt? De er lidt svære at spotte, men de er smukke og fascinerende at kigge på og så findes de også i alle mulige farver og former.

I stedet for at svømme omkring med kraftige benspark, tilbagelægge store strækninger og nyde landskaberne, stopper du måske i stedet op og kigger på de små krybende nøgensnegle. Jo flere du finder, jo mere…
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:
Foto: Sune Dadda Karma Harms
Foto: Sune Dadda Karma Harms
Pikachu nøgensneglen (Thecacera pacifica) blev verdenskendt i 1995. Foto: wikipedia


Tekst: Sune Dadda Karma Harms
De kan være svære at finde, men hvis du først får smag for det og lærer hvad det er du skal kigge efter vil pludselig begynde at se flere og flere af dem. Her får du nogle tips til, hvordan du finder nøgensneglene.

Led på rette årstid
Det er sent på vinteren og i foråret, at man ser flest nøgensnegle i Danmark og Sverige. Den absolutte favoritmåned er april. Visse år findes der godt med nøgensnegle og andre år findes der ikke særligt mange, men man ved egentlig ikke så meget om hvorfor.

Led efter ægansamlinger
Dette plejer at være den letteste måde at finde dem på. Ægansamlingerne er sædvanligvis hvide, men de kan også være lyserøde, gule eller orange. De voksne dyr findes oftest…
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:
Foto: Sune Dadda Karma Harms


Tekst: Thomas Senger Grønfeldtt
Hvis man kan surfe på nettet, kan man vel også dykke på Instagram?

Vi har alle prøvet det: det er bare for længe siden, vi har været i vandet! Overfladeintervallet har nået ekstreme længder, og vi er afgasset mange gange siden sidste dyk. Men vejr, forpligtelser, eller andre hensyn betyder at vi bare ikke kommer i vandet lige nu. Og hvad gør man så? Så må man få sit fix andre steder.
Dykning er en meget visuel sport, så heldigvis betyder det også at der er et utal af dykkerrelaterede konti på Instagram, som man kan “tørdykke” på mens man sidder hjemme i sofaen eller på arbejdet. Ikke at vi nogensinde gør det. <host host>
I virkeligheden er der alt for mange at nævne i én artikel, så vi begrænser os her til lokale dykkerkonti, så dykkere, der har de Skandinaviske farvande som base. Har du selv en favorit Instagram-konti med dykkerbilleder (lokale eller ikke)? Så del den med os og vores andre læsere på vores Facebook-side.
Her kommer vores anbefalinger på Instagram-konti, du bør følge…
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:


Tekst: Sune Dadda Karma Harms
Santi E.motion+ tørdragt er landet på skrivebordet. Vi har været en tur i vandet med den for at teste den.

Det første, der falder mig ind, da jeg tager den op af kassen, er at den virker meget let, med sine 3,9 kg. Stoffet er forholdsvis tyndt, men virker utrolig holdbart, som faldskærmsstof. Normalt dykker jeg selv med en ældre trilaminat tørdragt, der har en lidt tykkere skal end Santi E.Motion +.
Santi E. Motion + er baseret på de to tidligere modeller E. Motion on E. Lite og kombinerer det bedste fra de to – fleksibilitet og holdbarhed.

Smart Seals
Dragten kommer som standard med SANTI Smart Seals® system, et tørhandske system udviklet af Santi. Der er to lommer med velcro og yderligere to mindre lommer med lynlås, hvilket er en lækker detalje. Dragten er forsynet med Apeks inflatorventil på bryst og en Apeks dump-ventil på venstre overarm.

E. Lite
Dragten er udført i Ribstop laminat (nylon/Butylen/po- lyester) i den øvre del af kroppen og foran på benene. Det kraftigere E. Lite stof er brugt flere steder, bl.a. på lænden, ned langs bagsiden af benene samt på maven albuer samt nederste del af benene.

Lynlås
Lynlåsen, der er i plastik, går fra højre skulder og ned til venstre hofte har en ekstra lynlås for beskyttelse. Man skal lige vænne sig til at lynlåsen sidder modsat af normalt, men det vænner man sig hurtigt til.
Lynlåsen har fået et lidt anderledes håndtag og nogle ekstra forstærkninger indvendig. Hvis du er lidt betænksom med hensyn til plastiklynlåsen, så kan du måske trøstes med at de har to års garanti på lynlåsen. Jeg oplevede at lynlåsen virkede holdbar og langt nemmere at vedligeholde end en klassisk metallynlås.

Teleskoptorso
Jeg er vant til en tørdragt, som måske i virkeligheden er lidt for stor til mig, i hvert fald er den meget nem at komme i og der er en del luft omkring min krop. Santi E.Motion+ virker nærmest skræddersyet. Jeg har skrevet mine mål til Santi og de har sendt en størrelse XLS, som med teleskoptorsoen får dragten til at være langt mere strømlinet på mig end hvad jeg er vant til.
Selvom dragten sidder mere tæt...
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:
Santi E.Motion +
Santi E.Motion +
Santi E.Motion +


Tekst & foto: Frode Kjems Uhre
Havfuglene glider ubesværet over os, mens vi sejler vestpå langs den nordlige kyst i Nordirland i en superfed og komfortabel katamaran dykkerbåd fra dykkercentret Aquaholics i Ballycastle, som jeg skal dykke med de næste tre dage.

Første dyk er ved øen Carrick-a-rede. Øen blev i 1755 forbundet med fastlandet af lakse fiskermænd med en rebhængebro. Nu bliver broen hovedsagligt brugt af turister, der formedens 7 britiske pund kan få sig et adrenalin kick i 30 meters højde. Og flere turister har måtte evakueres fra øen med helikopter, fordi de efter at have gået over broen var blevet så bange, at de ikke turde gå tilbage. Vi får et rigtig fint dyk ved øen, hvor jeg bl.a. ser en småplettet rødhaj. Efter dykket sejler vi ind og spiser frokost i nærliggende Ballintoy Harbour, hvor flere scener i Game of Thrones blev filmet. I filmen kaldes havnen Iron Island. Dagens andet dyk er ude ved Rathlin Island. Vi dykker på godt 25 meters dybde langs en væg, der er smukt begroet af dødmanshånd, sønelliker og søanemoner. Og der er masser af krabber og fiskeliv. Vandet er også meget klart med en sigt på over 20 meter. Dykkercentret har en superhyggelig ”self catering dive lodge” kun 100 meter fra havnen i Ballycastle, og her har ejeren Richard sørget for…
 

Læs hele artiklen i NetMag #28...





SOME images:
Ballintoy Harbour, hvor scener fra Game of Thrones er filmet.
Richards Bennett-Worallo Sea Cat er su- per fed. Den har bl.a. en elektrisk lift der meget komfortabelt løfter dykkerne med udstyr på op på dækket.
UNESCO stedet Giant’s Causeway.
Britisk marine biolog på vraget af Lough Gary.


Tekst: Frederik Isaksson & Alex Dawson
Jordan er et land, der grænser op til flere større nationer, og mod Rødehavet er der kun få kilometer kystlinje. På trods af den relativt korte kyst er der utrolig meget at opleve under vandet, men også på land. Vi på DYK, har besøgt Aqaba i en uge med dykning, vidundere og eventyr sammen med nogle af vores ambassadører. For at skabe kunstige rev og for at give dykkere noget spændende at udforske, har man sænket fly, luftværnskampvogne og skibe. Cedar Pride er et af dem, og på en magelig dybde, så alle certificerede dykkere kan være med. Vraget er meget dramatisk landet på to små bjerge, så man uden større problemer kan svømme under vraget, ofte sammen med stimer af fisk.

Det er et smukt vrag, som blev sænket efter en brand, og nu har fået forlænget livet som boplads for tusindvis af fisk. Vraget har efter 34 år på bunden blevet ganske smukt dækket til af både bløde og hårde koraller. Vraget ligger på siden, og er renset for alle miljøgifte, så det ikke udgør en risiko for det rev, det hviler på.
Alex Dawson har været her før, men for mig var det det første besøg. Vraget er større end jeg først troede og der skal en del dyk til at komme helt rundt om alle delene. Som den fotograf han er, svømmer Alex mod skibets agterende og skruen, der stikker ud fra bunden. Selv svømmer jeg langsomt frem mod det, der møder mig først hvilket er skibets bund, uden at vide hvad jeg har i vente. Så jeg svømmer efter Alex mod skruen, og da jeg drejer om hjørnet åbner der sig et fantastisk sceneri. Agterstævnen tårner sig op med sine vindinger, skibets overbygning kommer ind i mit synsfelt, overalt er der bløde og hårde koraller, fisk svømmer forbi over det hele. Omkring masterne, der rager ud fra vraget, næsten parallelt med bunden, sværmer anthias (pseudantias squamipinnis) og her og der stikker en klovnefisk (Pomacentridae amphiprionae) sit lille ansigt ud fra en anoemone. En sort slangestjerne går forbi på en væg da jeg lader min lygte lyse ind i en af de relativt mørke huller der åbner sig ind i vraget.

Dykningens dovenskab
Alex arbejder i hjørnet, kameraet fanger scenarier, mens jeg dovent nyder dykningens mysterier, tænksomhed og ro, samtidig med at masser af ting sker for øjnene af mig. For det er min opgave, at tage et dykkersted og den oplevelse den er, ind, så jeg senere kan udtrykke den i ord, som kan forstærke de billeder Alex tager.

Historie
Cedar Pride ligger mellem dykkerstederne Rainbow reef og Tarmac Five, alle dykkerstederne på kysten ligger tæt. Skibet hed fra starten Monte Dos og blev bygget i 1964 i Spanien, og skiftede allerede samme år navn til Puerto de Pasajes. I 1969 var det igen tid til et nyt navn, og det blev San Bruno. Først i 1978 fik skibet det navn det er kendt under i dag, Cedar Pride. Da Cedar Pride lagde til i Aqaba i 1982 udbrød der brand, hvilket gav alvorlige…
 

Læs hele artiklen i NetMag #27...





SOME images:
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson
Cedar Pride. Foto: Torbjörn Gylleus
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson


Tekst: Magnus Lundgren
Nogle dykkedage indeholder ligesom bare mere end andre - og denne dag var fyldt helt op med fotomotiver, som alle badede sig i klart, blåt hav.

Hercules C130
Jeg må erkende, at jeg personligt havde en smule ambivalente følelser inden dagens første dyk. Spritnye og moderne vrag har lidt lav status hos mig, men på den anden side, et flyvrag er jo trods alt et flyvrag. Til min store overraskelse blev jeg faktisk rigtigt begejstret da den imponerende Hercules C130s kontur tonede frem foran mig. Det er et rigtigt stort fly! Helt intakt, som kun et flyvrag der er sænket med vilje kan være det, med mere en 40 meter vingefang.
Til at begynde med svømmede min fotokollega Alex Dawson, nyslået fridykker, ihærdigt ned og poserede ved cockpittet med sine lange fridykkefinner. Sigten var OK, men kan være meget bedre i Rødehavet. Set gennem et fisheye-objektiv ser det jo på den anden side altid ud som om der er kanon sigt.
Jeg fik 15 minutter på vraget inden den første dykke-gruppe ankom for at tage deres egen mindeværdige svømmetur rundt om Hercules-flyet. Det må være det mest populære dykkersted i hele…

The tank
Så næste dyk begyndte jeg på noget så usædvanligt som en panservogn af modellen M42 Duster Anti-Aircraft Vehicle, med dobbelte kanoner. Et fedt vrag der ligger på lavt vand, seks meters dybde, som blev sænket i 1999 af Jordanian Royal Ecological Diving Society. Kampvognen har nu både hård- og blødkoraller på sig. Den er dermed blevet til et lille rev med både damsel- og klovnefisk, der blandet sig med skorpion- og dragefisk rundt omkring i de trange kroge.
Lidt væk fra kampvognen er der et fint rev som hedder Seven Sisters. Der er et antal koralsøjler eller pinnacles, som lidt ligner et bjergmassiv. Herligt at svømme rundt om rev fulde af liv, og jeg husker især de prikkede kuffertfisk, en mikro-størrelse krokodillefisk i sandet, og de store, jagende…
 

Læs hele artiklen i NetMag #27...





SOME images:
Hercules C-130. Foto: Torbjörn Gylleus
Hercules C-130. Foto: Alex Dawson
The Tank – M42 Duster Anti-Aircraft Vehicle. Foto: Magnus Lundgren
Hercules C-130. Foto: Magnus Lundgren


Tekst: Rene B. Andersen
Det er tredje og sidste dykkerdag, dagens dykkerplan er primært koraller, og da jeg ikke tager makro mere, har jeg planlagt en lidt afslappet dag. Første dyk er næsten ud for vores hotel, vi bruger dog stadig dykkercenterets båd.

Vi går ned omkring 20 m, hvor der er flotte koraltoppe spredt hen over sandbunden, ret flot kontrast med den hvide sandbund og korallerne.
Der er masser af liv omkring hver koral. Det er nogen år siden, jeg sidst har dykket sydpå, så jeg nyder landskabet og fiskelivet. Bunden begynder at skråne lidt, idet vi svømmer ind mod land, og landskabet forandrer sig til sandbund med søgræs, hvor der gemmer sig en del hvide muræner, der ikke er sky for at være model.
Da vi kommer ind på de 6-8 m, dukker bådkajen op, og den er fyldt med bløde koraller, som har en kraftigt rød farve, når man lyser dem op, og med div. små akvariefisk giver det nogle flotte motiver. Én ting mere, der gør broen interessant, er den Frogfish, der bor der. Guiden havde kendskab til to i Aqaba, og her er vi heldige at finde den ene, så den bliver hurtigt det primære motiv. Dengang jeg skød makro, ville jeg også have brugt hele dykket på den, men da jeg har vidvinkel på, holder jeg mig lidt i baggrunden og lader de andre komme til. Lidt desværre, at jeg må droppe den, da tiden løber fra mig. Er da også usikker på, om jeg kunne have fået noget godt ud af den, og det er også rart med et dyk, hvor jeg ikke er i ’foto mode’.
Jeg svømmer tilbage mod båden, og med lidt held lykkes det at finde bundtovet. Mens vi har været nede, er det også blæst op, som de har lovet, så maden om-bord bliver nydt, mens vi prøver at finde læ. Som det altid er på de sidste dyk, er det ikke alle, der holder planen inkl. mig, og da jeg havde et langt dyk, hopper jeg næste dyk over. De andre har travlt med at…
 

Læs hele artiklen i NetMag #27...





SOME images:
Husrevet. Foto: Rene B. Andersen.
"Under the bridge". Foto: Rene B. Andersen.
”The Tank” M42 Duster Anti-Aircraft Vehicle. Foto: Rene B Andersen.
Half n' half med Dom i forgrunden og vores dykkerbåd bag ham. Foto: Alex Dawson.


Mød TeamDYK – vores ambassadører, som er et hold af dedikerede og engagerede dykkere fra Skandinavien.

Et magasin som DYK kræver en kontinuerlig strøm af godt indhold i form af artikler og billeder. Med hjælp fra vores nyoprettede ambassadørgruppe vil vi kunne fortsætte med at udgive interessante artikler sammen med smukke billeder fra både nær og fjern. Mød nogle af vores ambassadører, der rejser, fotograferer og skriver til DYK.

Læs hele artiklen i NetMag #27...





SOME images:


Tekst: Thomas Senger Grønfeldt
Foråret er for alvor kommet, og vandtemperaturerne begynder stille og roligt at kravle opad. Og hvis du ikke er én af dem, der dykker hele vinteren igennem, er det typisk et tegn på, at sommerens dykkersæson står for døren. Men det er en god ide at lave lidt mere forberedelse til de første dyk, end bare at tage finnerne på og hoppe i vandet...

Fysisk forberedelse
Fair nok, hvis du har leget sofakartoffel hele vinteren, bliver det nok svært at nå at komme i frømandsform in-den dykkesæsonen starter. Men har du holdt dig bare lidt i gang med andre aktiviteter hen over vinteren, kan et par små tweaks gøre en del for at gøre dig klar til dine første dyk. Men vi tager også lige lidt om, hvad et off-season træningsprogram kunne indeholde, til inspiration til næste år.
I løbet af vinteren er det bedste du kan gøre, at holde en god grundform. Det gør du bedst ved at fokusere på styrketræning, kredsløbstræning og mobilitetstræning. Det kan lyde af meget, men man kan faktisk komme igennem det på relativt kort tid.
Styrketræning kender de fleste, og det betyder…
 

Læs hele artiklen i NetMag #26...





SOME images:
Er du klar til dykkersæsonen?


Tekst: Thomas Senger Grønfeldt
Før du skal i vandet første gang i sæsonen, bør du finde al dit grej frem. Pak det ud, og bred det ud på gulvet og gå det igennem.

Gå efter det åbenlyse først. Måske mistede du en hælrem på dit sidste dyk i forrige sæson og har glemt alt om det? Eller måske er din maskerem ved at være godt mør?
Tag så et kig på din BCD. Tjek spænder, remme og lynlåse for at sikre dig at de er intakte. Kør lynlåsen igennem et par gange for at se om den “binder” nogle steder. Gør den det, kan du give den noget WD-40, bivoks eller bare gnide den med en stump stearinlys. Skru også lavtryksinflatoren af og snus til åbningen. Hvis den lugter lidt hengemt…
 

Læs hele artiklen i NetMag #26...





SOME images:
Før du skal i vandet første gang i sæsonen, bør du finde al dit grej frem. Pak det ud, og bred det ud på gulvet og gå det igennem.


Tekst: Thomas Senger Grønfeldt
Er du relativt ny dykker, uden års erfaring på bagen, kan det være en god ide lige at gennemløbe materialet fra dit grundkursus (Open Water Diver eller lignende) samt fra dit seneste kursus, hvis du har taget flere. Skim tingene og tag gerne de quizzer, der ofte er i bøgerne, så du kan sikre dig at du stadig kan huske de ting, du skal.

Når det så er tid til at hoppe i vandet for første gang i år, bør du gøre det et sted, du kender godt, og som har nemme forhold. Lad vær med satse på at tage årets mest avancerede dyk som det første. Og skal du langt væk på ferie og dykke, så tag lige et par dyk herhjemme først.
Find dig en ligesindet buddy, gerne én der er…
 

Læs hele artiklen i NetMag #26...





SOME images:
På dine første dyk skal du først og fremmest fokusere på at genfinde din dykker-rutine og på at slappe af under vandet. Tag det stille og roligt, og brug også dykket til at sikre at alt dit grej fungerer som det skal.


Tekst & foto: Frode Kjems Uhre
”Noget af den bedste dykning i verden findes på nordsiden af Dinglehalvøen, der hvor Atlander-havet møder Brandon bjerget i et usædvanligt smukt landskab.” Sådan har Jacques Cousteau engang udtalt. Og nu er jeg taget til det sydvestlige Irland for at finde ud af, om der er noget om snakken.

Dinglehalvøen, der ligger i det sydvestlige Irland i region Kerry, er et gælisk-talende område, og her er irsk officielt anerkendt som flertallets sprog. Denne bjergrige landtange i Atlanterhavet ligger næsten så vestligt, som det er muligt på det europæiske kontinent. Jeg ankommer til dykkercentret Waterworld Watersport om eftermiddagen en dag sidst i august, efter en flot køretur i lejebil på tværs af Irland fra Dublin lufthavn. Sandra byder mig velkommen. Hun har fået dykningen ind med modermælken. Faderen Ronnie var CMAS instruktør og startede dykkercentret i 1963, og Sandra, der selv startede med at dykke som ti-årig, er nu PADI course director. Hendes to brødre er også begge dykkerinstruktører. Hun fortæller, at de har planlagt et natdyk om nogle timer for en gruppe dykkere fra Holland, og her får jeg lov at være med, så jeg skynder mig at gøre udstyr og undervandskamera klar. Da sensommeraftenen bliver til nat, sejler vi i smukt måneskin ud til øen Maherees 15 minutters sejlads fra havnen. 12 meter under dykkerbåden er der…

Læs hele artiklen i NetMag #26...





SOME images:
Klar til at dykke ved Brandon Had.
Dødningehånd Alcyonium digitatum
Småplettet rødhaj (Scyliorhinus stellaris).


Tekst og Foto: Torbjörn Gylleus
Når man siger Stockholm, tænker de fleste nok på slentreture i Gamla Stan eller middage på nogle af den svenske hovestads glimrende spisesteder. Men midt inde i Stockholm findes der en vragkirkegård, som indtil for bare få år siden var næsten helt ukendt. Arkæologerne har kaldt området for stormagtstidens baggård, og den rummer intet mindre end femten store vrag på ganske lidt plads og på relativt lavt vand. Følg med når vi tager en arkæologisk tur ned i Strömmens kolde vand.

For dykkere med en stor interesse i marinbiologi er vandet omkring Stockholms indre dele måske ikke så imponerende, men er du derimod interesseret i maritim historie, så er Stockholm et veritabelt Klondike for marinarkæologer. Her er der ingen pæleorme, der kan æde af vragene, så der er intet mindre end overstrøet med vrag.
Med placeringen på grænsen mellem Mälaren og Østersøen har Stockholm gennem tiden været en stor søfarts-, havne- og værftsby. Allerede i vikingetiden har mange skibe sikkert passeret gennem Stockholms vande på vej østover fra Birka til Gårdarike, Särkland og Miklagård. Min far har dykket en hel del omkring Birka i 1970erne i håb om at finde et vikingeskib. De fandt dog aldrig et. Men i stedet en masse træpæle nedgravet i dyndet, som formodentlig har fungeret som barriere eller kajfundament.
I Middelalderen var søfarten til Hansastaderne vigtig for Stockholms vækst mod at blive Sveriges førende by. Sverige dominerede i store dele af 1700-tallet verdens- handlen med jern og tjære. Denne handel gik hovedsagligt gennem Stockholm. Det er ikke unormalt, at man kan finde spor af netop denne type last på en del af vragene.

De bedste guider
Det er en kold, men solrig formiddag i december. Jeg er på vej til Skeppsholmen midt i Stockholm for at møde mine buddies for denne dag, Jim Hansson og Mikael Fredholm. De er ikke hvem-som-helst i dykkersammenhæng, men er to af Sveriges førende marinarkæologer, så jeg har absolut de bedste guider med. Dagens dyk er en del af en vrag-fotoworkshop jeg har arrangeret for Statens Maritima Museer, og min opgave er at lære arkæologerne mere om undervandsfoto. Samtidig har jeg selv chancen for at lære mere om marinarkæologi og vrag fra 1500- og 1600-tallet. Under Sveriges stormagtstid var Skeppsholmen en vigtig havneplads. Her var der et skibsværft, der byggede krigsskibe, så det er ikke så mærkeligt, at der er mange vrag i området.
Jim har skrevet en afhandling, om de vrag der ligger i Skeppsholmen og Kastellholmen. Det drejer sig om så mange som 15 vrag, der ligger på et relativt lille område. Nogle af dem lige så store som det berømte krigsskib Vasa.
I dag skal vi dykke på nogle vrag, som ligger på en lang række mellem Skeppsholmen og Kastellholmen.
 

Anderledes udrustning
Vi klæder om og bærer vores grej ned til en lille træmole ved vandet. Jim og Mikael dykker med en speciel ud- styrskonfiguration, som bruges af mange erhvervsdyk- kere og forskere med S30-certifikat. Her bruger man AGA dobbeltflasker og fullface-maske til at arbejde på dybder op til 30 meter. Man dykker næsten altid med en dykkerleder på overfladen, som der kommunikeres med via kabel til overfladen. I mine øjne ser udrustningen lidt gammeldags ud. Den ligner lidt det udstyr, min far dykkede med i 1970erne, med AGA-flaskernes ventiler nedad. Men det er sikkert ret lækkert med...

Læs hele artiklen i NetMag #25...





SOME images:
Udsigt til Kastellholmen. Her ved lavvande, så du kan se dele af vraget, der sandsynligvis er det danske skib den Grå Ulv.
Mikael svæver over vraget V4 som er fra 1500- tallet.
En del af dækket står stadigvæk på det som antages at være det danske orlogsskib den Grå Ulv.
På det laveste af vragene finder man blandt andet kanonkugler og keramik.


Tekst & foto LM Dyk
DYK vil løbende besøge dykkerklubber i både Danmark og Sverige for at blive klo- gere på klublivet i Skandinavien. I dette nummer interviewer vi Thomas og Öie fra stockholmsklubben LMDyk.

Hvad er klubbens historie?
LMDyk blev stiftet i 1971 og fylder 47 år i år. I begyndelsen var LMDyk en del af LM Ericssons idrætsforening, men i dag er klubben en selvstændig forening. LMDyk er en af Sveriges største dykkerklubber og vi har aktiviteter året rundt. Udflugter og aktiviteter er tilpasset, så det altid er muligt at finde en aktivitet, der passer til netop dig og dit niveau, alt fra begynderaktiviteter til teknisk dykning.
Fordi, at der findes mange velbevarede vrag i Stockholms skærgård er meget af vores dykning orien- teret mod vragdykning. I Østersøen klarer gamle trævrag sig meget længe, da skibsormen ikke trives i disse vande. Her er vrag, som er flere hundrede år gamle og har me- get interessant at berette om historien. En del vrag er idag mest pindebrænde, mens andre majestætisk står på havets bund. LMDyk har ture til både de lettilgæng- elige vrag og de vrag, som ligger på mere udfordrende steder.
Klubben arrangerer ture til de gode dykkersteder på vestkysten flere gange om året. Vores mest besøgte ste- der er Lysekil og Väderöarna. Vi arrangerer også rejser til mere fjerne destinationer, hvor det er både mere varmt og smukt i vandet.

Hvilke faciliteter tilbyder I jeres medlemmer?
Storsjön - vores dykkerbåd:
Et stort aktiv i klubben er vores dykkerbåd Storsjön. Med den kan vi arrangere forskellige typer af udflugter. Om sommeren har vi kompressor ombord, så man kan gen- fylde sine flasker undervejs på båden.
Dykkerbåden er meget værdsat blandt vores med- lemmer, da vi kommer ud til de flotte vrag i Østersøen til en fordelagtig pris. Storsjön har 7-8 køjepladser og er udstyret med kompressor til flasker med både 200 bar og 300 bar, sidescan-sonar, radar, komfur, køleskab og toilet.
Vi har både dagsture og weekendture med Storsjön. Om sommeren arrangerer vi også længere ture til de hyggelige vrag omkring Öland. Hvis man er interesse- ret kan man også certificere sig med duelighedsbevis og blive uddannet til at styre båden. Vi ligger ved VikInn marina om sommeren, det er på vej ud mod Muskö. Fra marinaen er der mange gode dykkersteder tæt på, i og omkring Nynäshamn og ned mod Landsort.
I efteråret flytter vi Storsjön til Dalarö, hvor vi nemt kan komme ud til vragene i Dalarö dykpark samt mange andre hyggelige vrag i nærområdet.

Torsdagsdyk:
LMDyk arrangerer stort set hver eneste uge, året rundt, torsdagsdyk, hvor vi mødes efter arbejde ved nogle af de dykkersteder, man kan komme til med bil. Torsdagsdykkene er perfekte til at træne dykkerfærdigheder, afvejning og at mødes med andre glade dykkere over en kop kaffe efter dykket.
I den lyse del af året forsøger vi også at lave torsdagsdyk som bådture.
Västertopsbadet:
Klubben har svømmehalstid i Västertorpsbadet i efteråret, vinteren og foråret. Hver tirsdag er der mulighed for dem, som ønsker det, at bade og teste dykkerudstyr- og dykkerfærdigheder. Den ene halvdel af bassinet er lav og den anden er tilstrækkelig dyb til at man kan dykke i den.
Vagnhärads kalkbrott:
Kalkbruddet i Vagnhärad er et godt sted at træne alle former for dykning. I kalkbruddet findes ovenikøbet en del spændende ting at gå på opdagelse efter.

Fortæl lidt mere om kalkbruddet i Vagnhärad!
Siden sommeren 2017 har LMDyk haft ansvaret for dykning i Vagnhärads kalkbrud. Kalkbruddet ligger Vagnhärad syd for Stockholm og det tager lidt under en time at køre dertil fra Stockholm.
Dykkerstedet er oversvømmet kalkbrud og max dybden ligger lige under 40 meter. Der er flere plateauer, så hvis man ikke ønsker at dykke helt så dybt, er det nemt at vælge en dybde man føler sig mere komfortabel med. Kalkbruddet er fyldt med en masse forskellige ting man kan udforske. Det første man normalt opdager er et badekar og et badeværelsesspejl. et er ret spøjst at ligge og se sig selv i spejlet under vandet. For nylig var der en filmoptagelse i kalkbruddet, der efterlod en flyvemaskineattrap. Der er ove- nikøbet også en grotte man kan dykke i, hvis man...

Læs hele artiklen i NetMag #25...





SOME images:
Tuna Hästberg under overfladen. Foto: Öie Lindeberg
Hygge efter et torsdagsdyk. Det er altid godt med smørrebrød og en varm kop kaffe/ the/choklade.
Svartfotsvraget en solrig eftermiddag. Foto: Thomas Ullström
Idöborg - Her ligger en masse udstyr på bunden. Der er meget at undersøge. Foto: Öie Lindeberg


Sider