NetMag Teaser

Värdshusvraket – Stora Essingen
Ukendt fartøj i træ som er 25 meter langt og 7 meter bredt. Det ligger mit mellem Stora Essingen og Gröndal og er meget velbevaret.
Når man følger linen og kommer ned til vraget mødes man af styrbordssiden, som rejser sig fra bunden. Som regel svømmer vi mod agterstævnen for derefter at stige op over agterdækket, hvor man ofte kan se en stor lake ligge og hvile sig. Ved området omkring styrhuset kan man også se ned under dæk. Fortsætter man mod forenden kan man dykke ned i lastrummet som udgør en større del af vraget, hvis man ligger ned mod en ræling eller nær dækket.

Alviksvraket (Tore) – Alviksstrand
En gammel fiskerbåd af træ som blev bygget til privat brug. Visse kilder peger på at hun stammer fra Danmark. Båden sank sandsynligvis i 1991.
Dette er helt intakt vrag som både er lettilgængeligt og et nemt dyk, som også er egnet for passende for nybegyndere. Mange Open Water-kursister har fået deres vragdykdåb her. I lastrummet kan man se køkkenudstyr, komfur, køleskab og køkkenvask. De fleste af ruderne til styrehuset findes stadig, men alle instrumenter er blevet fjernet. Fra en luge i forenden af styrehuset kan man se ned i motorrummet. Der findes ofte en del aborrer i og omkring vraget.

Falken – Fredhäll
Skibet blev blygget som dampskibet Guldkroken i 1891 og skiftede ejere mange gange indtil den mødte sit endeligt i 1967 ud for Fredhäll i Stockholm. Falken blev før sit forlis brugt som flydende natklub under navnet Club Pinch’em. Det var dog ikke første gang skibet sank. Første gang var allerede i 1896, hvilket førte til at rederiet stævnede kaptajnen, som blev idømt fire måneders fængsel for grov uagtsomhed. Han skulle desuden betale for 500 SEK til hævningen og en skadeserstatning til rederiet på 26500 SEK. Kaptajnen, som ikke engang tjente 2000 SEK om året, klagede over dommen, og blev ikke alene frifundet på alle punkter, men kunne også senere fortsætte med at have befalingen over fartøjer af lavere klasser. Vraget står opret på bunden med stævnen ind mod land og er relativt intakt. Man kan godt svømme ind i vraget, men man skal være forsigtig. Selvom vraget ikke ligger særligt dybt så er vraget et af de lidt mere krævende dyk, og et flere dykkere er omkommet her. Da jeg sidst dykkede her for nogle år siden, sad min buddy fast i noget, der hang ned fra loftet inde i salonen, så han blokerede udgangen. I noget nær ikke-eksisterende sigt lykkedes det mig at svømme ud gennem et vindue og hjælpe med at få ham fri sammen med andre fra dykkerteamet. Det gik godt denne gang, men pulsen var godt oppe, må jeg sige, og vi fik os begge en lektie.

Bordellen (Järpen) – Söder Mälarstrand
En træpram, som blev bygget i Linköping i 1919. I 1960erne blev den brugt både som spillebule og bordel, og derfor fik den sit øgenavn, som netop betyder “Bordellet”.
Ved en renovation valgte ejerne at erstatte nogle dele af skroget med masonit, men det var mere vægt en skibet kunne klare og det sank og blev efterladt på bunden af Riddarfjärdens
Vraget ligger parallelet med kajen og er ganske velbevaret med både lastrum, udstyr og malede dekorationer stadig synlige. Gennem en luge ved forstavenen kan man kigge ned i en sauna. Udenfor vraget ligger der blandt andet et bilvrag fra 1960erne. I Riddarfjärden er sigten normal omkring 1-3 meter, så ofte er det ikke så meget lys selvom vraget ikke ligger særligt dybt.
På mit sidste dyk så vi store stimer af sildeyngel som svømmede langs med vraget.

Læs hele artiklen i NetMag #25...

Hvad gør man efter open water certificeringen? Køber dykkerudstyr og tager ud og dykker på egen hånd selvfølgelig - nu er man jeg jo blevet dykker!

Dykning blev først rigtig en del af mit liv efter, at jeg som voksen startede forfra og tog et Open Water certifikat for anden gang. Min søn var samtidig netop blevet certificeret dykker gennem ungdomsskolen og jeg havde købt udstyr til os begge to. Nu var vi uddannede dykkere og kunne begynde at dykke!
Med fire åbentvandsdyk i baggagen kører vi en smuk og solskinsrig junidag til Trykkerdammen i Helsingør. Jeg har ikke selv været her før, men min søn havde to af sine åbentvandsdyk her, og vi glæder os til begive os ud på vores første dyk uden instruktør. Nu er vi jo certificerede og kan selv dykke!

DIN eller Yoke
Vi parkerer bilen og kommer hurtigt i våddragterne og begynder at gøre udstyret klar. Vi har lejet flasker hos vores lokale dykkercenter, hvor vores nyindkøbte, men brugte regulatorsæt netop har fået service. Min søn begynder at brokke sig over førstetrinnet, som ikke passer på flasken og da jeg træder til for at hjælper opdager jeg, at vi ikke har fået yoke-adapter med til flaskerne, så vore bøjlekoblinger kan ikke fastgøres. Heldigvis er der ikke langt til et dykkercenter fra Trykkerdammen. En lille tur i bilen og en halv time efter har vi både adapter og værktøj så vi kan blive klar til at komme i vandet.
Med udstyret på ryggen og genoptaget mod går vi over vejen og ned til vandet. Jeg har selvfølgelig læst op på lektien og ved, at der ligger et vrag på 10-12 meters dybde lidt nord for hvor vi går i vandet.

Briefing
Før vi går i vandet repeterer vi planen om at dykke mod øst til 10 meters dybde for derefter at fortsætte nordpå til vi møder vraget. Vi har selvfølgelig overfladebøje med og makkerline, så vi var sikre på ikke at blive væk fra hinanden.
Vi er klar, giver OK tegn og begynder nedstigningen. Nu siger jeg nedstigning, der er to meter dybt her, hvor vi begynder dykket, men vi kommer altså under vandet og svømmer mod øst. Jeg kæmper lidt med linehjulet til overfladebøjen og forsøger samtidig at regulere min opdrift. Her er utrolig meget højt søgræs, som forstyrrer min koncentration. Jeg kan se, at min søn også bakser med at styre sin opdrift. Vi nærmer os fire til fem meters dybde, her begynder det at være lidt nemmere at holde sig under overfladen. Solens stråler bevæger sig dan- sende smukt over sandbunden.

På dybt vand
Vi er nået syv meters dybde. Jeg ser min søn stige op mod overfladen og ned igen. Han kæmper med at finde den rette opdrift. Jeg koncentrere mig om at holde øje med min søn og opdager ikke at jeg selv begynder at stige mod overfladen. Jeg tømmer lidt luft ud af bcd’en og synker mod bunden. Linehjulet til overfladebøjen er nu for kort og det er overfladebøjen, der holder mig oppe. Jeg roder med karabinen, der sidder på hjulet for at give mere line og ender med at få givet alt for meget.
Jeg synker ned på bunden og kigger efter min søn...

Læs hele artiklen i NetMag #24...

Hvor gammel er klubben?
Klubben er stiftet 4. maj 2005.

Hvad er klubbens historie?
Der er ikke nogle af de gamle medlemmer der var med til at stifte klubben tilbage. Vi har hørt at de var en udbrydergruppe fra Gundsø Dykkerklub.

Hvor er klubben placeret
Klubben hører hjemme i Egedal kommune, en kommune uden adgang til kyster.

Hvor er jeres medlemmer fra?
De fleste kommer fra Egedal Kommune, men en del kommer også fra nabokommunerne, Frederikssund og Roskilde Kommune.

Hvilke faciliteter tilbyder I jeres medlemmer?
Klubben har egen kompressor, flasker, ABC udstyr, co2 måler (til Nitrox), og gummibåd. Personligt dykkerudstyr, skal medlemmerne selv stille med. Klubben har ikke dykkerudstyr til udlån.
Hver fredag har vi Ølstykke svømmehal i to timer. Klubben har et rum på en skole til kompressor og klublokale. I klubben er der flere instruktører der afholder et årligt uddannelses hold i PADI regi. Derudover uddannes der i forskellige specialer.

Hvor mange aktive dykkere har I?
Klubben har omkring 50 medlemmer, af dem er ca. 15 aktive og deltager jævnligt på klubbens ture og øvrige arrangementer. Der er en del der primært er sommer- dykkere, så i sommer sæsonen er deltageraktiviteten højere end om vinteren.

Hvornår er en dykker en aktiv dykker?
En aktiv dykker er en der deltager på dykkerture og øv- rige klubarrangementer.

Hvad gør I for at engagere jeres medlemmer?
Vi planlægger fyraftensdyk, lørdag/søndagsdyk, som- merture og weekendture. Derudover er der juleafslut- ning i svømmehallen med svømning og synge omkring juletræet.
Der er også afholdt tema aften med f.eks. regulator vedligeholdelse m.m. I år afholdte vi for første gang julefrokost, hvilket var en stor succes.
Der laves flaskeeftersyn og fælles trykprøvning af flas- ker. Tager på dykker udstilling f.eks. Tyskland

Hvor mange dyk arrangerer I årligt?
Fyraftensdyk køre hver 14 dag fra april til oktober. Lørdag/søndags dyk er der ca. 8 af om
året.
Sommertur med 6-8 dyk.

Har I dykkerrejser i udlandet?
Ja, ca. hvert andet år arrangerer klubben en tur. Dertil kommer at medlemmer selv arrangerer ture, som så slås op i klubben. På sidste turmøde blev vi enige om at tage en dykkerrejse til Tenerife i april 2019.

Har I særlige traditioner?
Fastelavn med tøndeslagning i Frederikssund havn, juleafslutning med svømning omkring juletræet. Vi har også altid dykker i vandet nytårsaftens dag ved Havheksen sammen med an masse andre dykker fra hovedstadsområdet. Desuden arrangerer vi hvert år en som- mertur.

Hvor var jeres sidste klubdyk?
Trykkerdammen ved Helsingør.

Hvorfor er de lokale klubber vigtige?
Lokale klubber er vigtige fordi at dykningen kan give
mere end bare dykning, det kan give venskaber i ens lokalområde og sammenhold.
 

Læs hele artiklen i NetMag #24...

Jeg har dykket mange steder i verden, fra tropiske rev på Zanzibar til Islands kolde vande. Men hvis jeg kigger ned igennem min logbog, er der et sted, der optræder oftere end noget andet, og det er Knud Rasmussen Statuen. Når jeg kommer hjem fra en af mine efterhånden mange rejser til udlandet for at dykke, er det altid når jeg dykker her første gang efter hjemkomsten at jeg også dykkermæssigt føler jeg er kommet hjem. Øresund sødlige brakvand på min tungespids når jeg tager regulatorens andettrin i munden fortæller mig at jeg er hjemme igen, lige så meget som Middelhavets skarpe, salte smag fortæller mig at noget nyt venter.
De fleste dykkere i København og omegn kender Knud Rasmussen Statuen. Placeret ved Strandvejen lige nord for Charlottenlund og kort inden den berømte Bellevue Strand, står der en fin statue af den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen og spejder ud over vandet. Hvorfor han står og spejder mod Sverige, når han nu er kendt for at have rejst i Grønland er et godt spørgsmål. Men står der, det gør han, på en lille plads bygget ud i vandet og med en lav mur omkring. Lige foran statuen er der en åbning i muren og en stentrappe ned til vandet. Og ud for statuen er der et rigtigt godt, lokalt dykkersted.

Så hvorfor lige det her sted?
At det nærmest ligger i min baghave er en del af det. Jeg har boet i København i mere end 10 år, og for det meste i den nordlige del af byen. Det gør bare at Knud Rasmussen Statuen er et rigtigt oplagt dykkersted for mig. Jeg slipper for at skulle igennem byen for at komme til Amager Strandpark (noget der kan være rigtigt rart at slippe for især hvis man vil dykke lørdag formiddag eller lave et fyraftensdyk på en hverdag), og der er ikke så langt som til Trykkerdammen ved Helsingør. Og så har jeg bare haft rigtig mange af mine bedste dyk på det sted. Det føles altid som at komme hjem at dykke der. Nok også fordi mange af mine Divemaster- og instruktørkursusdyk foregik netop der.
Ud fra trappen skal man først forcere en ret stenet bund, men der bliver heldigvis ret hurtigt dybt nok til at man ikke risikerer at falde, og der er også sandbund både nord og syd for trappen, hvis man går lidt ud. Dybderne er ikke ekstreme, op til 5 meter indenfor det område de fleste opholder sig i, men hvis man søger længere ud, og ved hvor man skal svømme hen, kan man også finde større dybder. Men det er nu ikke dybden man kommer efter, men...

Læs hele artiklen i NetMag #24...

Jeg dykker ved Farne øerne, der af Sir David Attenborough er kåret til at være hans yndlings sted i Storbritannien at observere naturen. Øerne er kendt for deres store kolonier af gråsæler. Med over 1000 fødte unger hver år er det den største koloni af gråsæler i Storbritannien. Men sælerne har ikke øerne helt for sig selv. Mere end 150.000 ynglepar af søpapegøjer, alke, lomvier og andre havfugle kæmper i ynglesæsonen om pladsen på de små flotte klippeøer, der ligger nogle kilometer til havs ud for den engelske østkyst lidt syd for grænsen til Skotland. Under havoverfladen er der også masser af liv. Stenrevet og klippevæggene er flot overgroet
med dødningehånd, sønellike og andre koraldyr, og overalt er der krabber og hummere, der kigger frem. Og hvis man kigger godt efter, vil man også finde flotte små nøgensnegle. Jeg ser store stimer af...

Læs hele artiklen i NetMag #24...

Dykning i Lembeh Strait er lidt som at dykke i Rødehavet – bare med omvendt fortegn. Her er det øde ægyptiske ørkenlandskab over vand erstattet af frodige regnskove og svajende kokospalmer. Under overfladen er der til gengæld ingen farverige koralrev, men i stedet en sortgrå sandbund, som ved første øjekast ser temmelig død ud.
Pludselig stopper min lokale dykkeguide op og peger på noget med sin metalpind. Jeg føler, hvordan min hjerne febrilsk gennemroder mit mentale arkiv af undervands- skabninger. Billeder af fisk, krabber og nøgensnegle bliver hurtigt dannet og afvist igen i jagten efter et match. Det handler om at finde den rigtige form og størrelse. Her i Lembeh antager skabningerne gestalter og kamuflager, som du ikke troede var mulige. Pludselig stopper karrusel- len i min hjernes diasfremviser. Jeg har fundet et match – det er et skeletreje! Et fremmedartet væsen, ikke større end en fingernegl. Den smelter perfekt ind i koralgrenen, den sidder på – derfor kunne jeg ikke se den i begyndelsen.

Full service
Efter de første par dyk glider vi langsomt ind i den specielle og effektive Lembeh dykkerytme. Nitrox-tanke til hele dagen analyseres og mærkes med navn og oxygenprocent om morgenen før det først dyk. Personalet samler dit grej og læsser det på båden. Selv dit kamera fragtes ombord fra skylletankene foran det store og godt oplyste kamerarum. Du skal dybest set bare selv stige på båden iført din våddragt og tjekke dit udstyr. Det er lige til at overkomme. Personalet og servicekonceptet er fremragende. Operationen kører som en velsmurt maskine med god plads til masser af smil og grin.
De fleste dyk begynder lige under båden på fem-seks meters dybde. Efter at have nået 25-30 meter som det dybeste punkt, zig-zagger man tilbage opad skråningen tilbage til båden, mens man søger efter usædvanlige væsner.
Alle dyk udføres i små grupper – Dive Into Lembeh opretholder en luksuriøst bemanding, så der er højst tre dykkere pr. guide.

Der er lidt over 50 navngivne dykkersteder, og de fleste ligger inden for fem til ti minutter speedbådssejlads fra Dive Into Lembehs udgangspunkt i den nordlige del af strædet. Selvom dykkestederne ligger tæt på hinanden, er de stadig helt forskellige med hensyn til, hvad man kan se. På nogle steder er der også lave koralrev, men det arke- typiske Lembeh-dyk finder sted på en grå eller sort sandbund. Efter dykket får du serveret frisk frugt, drikkevand og et rent håndklæde.
Direkte foran resortet er der adgang til to legendariske dykkesteder, Hairball og Aw Shucks. Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at dykke fra en båd, kan du sag- tens udforske husrevet en hel uge uden at løbe tør for interessante ting at se.
Det er også muligt at natdykke på husrevet eller at tage et skumringsdyk der på egen hånd, hvis man ikke synes, at man behøver en guide.

Skarpe øjne
De lokale guider har en legendarisk og næsten overnaturlig evne til at spotte miniaturedyrelivet i Strædet. Når de finder noget af interesse, fanger de din opmærksomhed ved at slå deres metalpegepinde mod hinanden eller ved at signalere med en lygte. Energiniveauet, de anvender, når de vil påkalde sig opmærksomhed, antyder typisk vigtigheden af deres fund. En nøgensnegl eller en skorpionfisk, der sidder på bunden, resulterer normalt ikke i meget hurlumhej, men en blåringet blæksprutte gør. Ikke kun er disse væsner sjældne, men de er ekstremt svært at få øje på, som de kamuflageartister, de er.
Når guiderne peger på noget, er det ved første øjekast ikke altid klart, hvad de har set. Alle, der har prøvet at muck-dykke med disse strålende indonesiske guider, kender følelsen af at føle sig dummere end vådt bølgepap. Hvad peger han på? Hvad er det, jeg ikke kan se? Nogle gange er jeg nødt til at opgive, og jeg skyder kun et par billeder for at gøre guiden glad. Dette sker også, når jeg ikke har det rigtige objektiv på til netop det væsen, han har spottet. Guiderne skriver undertiden artsnavnet på en skriveplade, men deres beherskelse af latinsk taksonomi overskrider ofte min, så det er ikke altid en hjælp.

The Small Five
Tag på en safari på en afrikansk savanne. Hvis du er heldig, vil du se løver, giraffer og elefanter. Eller også ser du kun en møgbille og en gnu. Men én ting er sikkert: Hvis du bliver hjemme, ser du ikke noget. Du er nødt til at tage dine chancer. Det er det samme med dykkene i Lembeh Strait. Hvert dyk er som en safari – du er altid i en tilstand af skærpet opmærksomhed og klar til alt. På de fleste dyk vil du være travlt optaget af at tage billeder, og du afslutter kun dykket, fordi du er ved at løbe tør for nitrox i flasken.
Mens safariturister plejer at gå efter The Big Five, så må Lembeh-ækvivalenten være The Small Five. Jeg vil gerne nominere pygmæsøhest, blå-ringet blæksprutte, hairy frogfish, mimic octopus og lacy scorpionfish (Rhinopias) som de fem superstjerner på makrodykningens firmament. På denne rejse så vi de første fire, men de flamboyante og lunefulde Rhinopias, der plejede at være almindelige i Lembeh, er tilsyneladende flyttet ned på dybere vand og ses sjældent inden for nitrox-zonen. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville være at udforske de dybere dele af Lembeh Strait udstyret til teknisk dykning. Giv mig en rebreather og noget helium. Måske en dag...

Læs hele artiklen i NetMag #23...

Båden ”DOLPHIN DREAM” er forankret over Tiger Beach – hajdykkernes Hellige Gral. Der er en mærkbar forventning blandt de ombordværende. Tiger Beach er jo ikke en helt normal strand; en sandstrand, der ligger under overfladen, og hvor vi alle håber på at møde de to sagnomspundne strandløver, tigerhajen og hammerhajen!
”The pool is open,” meddeler Scott. Båden er sikkert for- ankret til tre lange dyk på Tiger Beach og kaptajnen giver hermed grønt lys. Aktiviteten begynder straks på det rummelige dykkedæk. Lige før det er tid til at gå i vandet, indfinder der sig en sprudlende forventning, blandet med en ydmyg respekt. Sölve og jeg er klar til at gå først i. Da vi løfter blikket, opdager vi at overfladevandet er op- rørt af treogtyve bamsestore citronhajer. Jeg ser lidt forundret på dive master Ritchie, som smiler bredt tilbage og siger: ”Just jump in, the lemons will move! Then follow the sharks as they will take you down to Tiger Beach”. Endelig er det tid til at dykke ind i hajernes rige.

BAHAMAS DRONNINGER
En giant stride og så falder vi ned til sandbunden gennem et turkisblåt hav. Det er en smuk dag, vandet er krystalklart og vi dykkere sætter os til rette på en blændende hvid sandbund. Allerede før det første minut er gået, indser vi alle, at Tiger Beach er en dykkeroplevelse der ligger udover de normale referencer. Det er mest wow, men også nogle ups. På 12 meters dybde tumler tredive citronhajer rundt omkring os, og nogle gange smutter de ind mellem mig og Sölve. En af citronhajerne, den med en krog i mundvigen, skubber gentagne gange til mit kamera, som om den vil gøre mig opmærksom på noget. Det er nærkontakt af tredje grad.
Jeg kigger skråt opad og ser hvordan hurtigt svømmende caribiske revhajer bevæger sig i mindre grupper med deres karakteristiske Z på siden af kroppen. Derefter kommer en nursehaj forsigtigt svømmende fra det tilstødende koralrev. Den sigter direkte mod min store domeport på undervandskameraet. Med næsen mod domeportens buede glas, ser hajen ind i sit spejlbillede i flere minutter. Det er komisk, lidt skørt, og så samtidigt med at der sker så meget andet omkring os. Ikke desto mindre hviler der en rolig og sikker stemning over dykkestedet.
Nu ankommer Bahamas dronninger. To store tigerhajer glider forbi på afstand for at tjekke det hele ud. Idet de får færten af Ritchies duftende madding-tønde, ændrer de retning og ankommer uden tøven. De dominerer – og alle andre hajer tilpasser deres adfærd med det samme. I min øjenkrog passerer pludseligt en massiv, plettet hajkrop i en armlængdes afstand. Den glider forbi mig over de blændende sandriller, der oplyser hendes lyse bug. Det er betagende smukt. Tigerhajen laver en drejning og kommer tilbage mod mig, og hajhovedet bliver større og større, efterhånden som hun nærmer sig. Den stumpe næse er med det samme helt henne ved kameraet, derefter drejer hun sin store krop langsomt hen mod fodertønden igen. Hun betragter mig, jeg betragter
hende... det er et øjeblik, jeg ønsker alle kunne opleve.

STEMINGEN I TOP
Efter det første dyk er der ren feststemning i bagenden af båden. Det flyver i luften med farverige superlativer, og opstemte dykkere taler i munden på hinanden. Selv Nico, en meget tilbageholdende dykkerleder, er virkelig begejstret, hvilket er et tydeligt tegn på, at vi havde rigtigt gode forhold. Var det Freckles, Princess, New Girl og måske Notch? Næsten alle tigerhajerne her er hunner, og stamgæsterne blandt dem har fået navne. Der er forskellige bud på, hvor mange tigere vi havde, men der var helt sikkert mindst fem, mens nogle af os gerne vil tro, at der var syv.
Det slår mig, hvor glad og livlig en samling dykkere vi er samlet her på båden, med mange forskellige udgangspunkter. Fotografer, begyndere, rustne gamle dykkerræve, GoPro-filmmagere, passionerede dykkere, adrenalinjunkier, filosoffer, ja, og så Tammie, en hård negl af en Australsk kvinde. De forskellige årsager til, at vi alle lige står hér på dette tidspunkt, er helt sikkert lige så mange som antallet af mennesker om bord. Men der er en klar fællesnævner: alle søger en haj-nær-oplevelse langt ud over det sædvanlige. Man kan roligt sige, at vi lige har
fået dette leveret, og så var det blot begyndelsen...

Læs hele artiklen i NetMag #22...

For de fleste mennesker opfattes det som en di- rekte livstruende aktivitet med havuhyrer, snarere end
et feriedyk sammen med smukke,- graciøse og sky rovdyr. Nogle gemmer deres skepsis i et smil, mens andre faktisk gerne vil have et detaljeret svar. Hvor farligt er det?

Tigerhajen er verdens længste kødædende haj, og den kan veje op til flere tons. Det er en stor haj med en beskrivelse i medierne som et af havets mest glubske uhyrer, der ynder at æde alt fra gamle pinball-maskiner til bildæk. Myten har været sejlivet og den består stadig relativt uændret. For ikke så længe siden troede endog de fleste dykkere, at man ikke kunne stikke en svømmefod i vandet, når der var en tigerhaj i nærheden. Endnu mindre, at man kunne dykke med tigerhajer uden bur.

I dag er vi klogere. Tigerhajen er en meget forsigtig fætter, og det fastlåste billede som til stadighed gødes af medierne, er ”fake news” for at bruge et populært udtryk. Pionerer som Mark Addison i Sydafrika og Jim Abernethy fra Florida var de første til at bringe rekreativ dykning til tigerhajens verden. Nu dykkes der dagligt med store tigerhajer mange steder rundt omkring i verdens have. Især i Bahamas. Hvor stor er risikoen så? Først og fremmest skal vigtigheden af, at operatørens og deltagernes holder sig til de spilleregler der er, understreges. Når det er sagt, vil jeg påstå, at der er rigtigt mange ting...

Læs hele artiklen i NetMag #22...

DAN har sammensat en række tips for fornuftig dykning baseret på deres mange erfaringer og store indsigt.
Uanset om du har du lang tids erfaring med dykning eller om har du lige lært at dykke, er der meget at huske på. Du kan derfor lige så godt starte med at memorere huske- remsen SAFE DIVE. Bogstaverne står for:

S Selvafhængighed
A Attitude
F Form
E Erfaring
D Dykkeevner
I Indsigt
V Variation
E Engagement
 

Selvafhængighed
– Du er mest afhængig af dig selv

VEDLIGEHOLD UDSTYRET
Hold dit udstyr i orden og få det serviceret. Lad en kvalificeret servicetekniker fra dit lokale dykkercenter eller butik foretage den service, som du ikke er kvalifi- ceret til at udføre selv. Lav ikke om på dit udstyr, så det ikke længere svarer til producentens specifikationer.

SØRG FOR, AT ALT ER MED
Benyt altid en tjekliste, når du pakker udstyret før en dykketur. Kommer du frem til dykkestedet og opda- ger, at du mangler en vigtig del, så overvej at leje el- ler købe den tilsvarende del. Er du ikke tryg ved så- dan en mulighed, så er det bedre at afstå fra dykket. Tjeklisten minimerer også risikoen for, at du glemmer udstyrsdele, når du skal hjem.

VÆR GODT KLÆDT PÅ
Du skal være forsynet med alt det udstyr, som er ob- ligatorisk for den type dyk, du skal foretage. Udstyret skal være korrekt konfigureret, så du undgår unødig vandmodstand og minimerer risikoen for at udstyr sætter sig fast i koraller, klipper eller vragdele.

STOP OP. TRÆK VEJRET. TÆNK. HANDL.
Før eller siden møder du et problem under vandet. Når det sker, så husk på: Hvis du fortsat kan trække vejret, så har du noget tid til...

Attitude
– Hav rette attitude

VURDER DINE MÅL
Hvad er din motivation for at dykke? Hvad er din dyk- kemakkers? Makkerpar hvor dykkerne har forskellig mål eller attitude til det samme dyk, passer ikke sam- men. En dykker, der søger eventyr eller er...

Form
– Hold dig i form

KONTROLLER DIG SELV
At kontrollere og få udstyret efterset er en selvfølge for de fleste, men hvor mange dykkere stopper op og får deres helbred og fysiske kondition kontrolleret in- den de dykker? At være i god form bidrager til kom- forten og fornøjelsen ved ethvert dyk.

HOLD HOVEDET KOLDT
Dykkeforholdene kan hurtigt ændre sig under van- det idet tidevand og strømme skifter. Du svømmer måske tilbage efter et dyk og bliver pludselig fanget i en strømhvirvel eller du svømmer langs en revkant da en vertikalstrøm presser dig nedad. Selvom sådanne hændelser er sjældne og uventede, må du både have kondition og mentale ressourcer til at komme ud af situationen på en sikker måde.

PROSIT!
Dyk kun når du er helt rask og når din næse og bihu- ler er helt åbne. Den almindeligste skade fra dykning er...

Erfaring
– Dyk ud fra dit erfaringsniveau

VÆR FORSIGTIG
Forsigtighed er fundamentet for sikre og fornøjelige dyk. Hvis du aldrig har dykket dybere end 30 meter og hvis du aldrig har dykket om natten, så overvej at uddanne dig videre og udvid din komfortzone. Er det ikke muligt hvor du er, så forsøg at få en erfaren mak- ker, der har erfaring med den type dyk I skal ud på. Undgå for enhver pris...

Dykkeevner
– Træn dine dykkefærdigheder

ØVELSE GØR MESTER
Ens dykkefærdigheder kan godt blive lidt rustne, hvis man holder lange pauser mellem dykningen. Det gælder især for nye dykkere. Hvornår trænede du sidst at...

Indsigt
– Forstå dit udstyr

ALLE GODE GANGE TRE...
Hvad er de tre vigtigste udstyrsdele man skal have for at kunne gennemføre et sikkert dyk? Jo, det er:
– Dybdemåler
– Ur
– Alternativ luftkilde

Du skal have alle tre dele med og...

Variation
– Sæt pris på variationen

DYK BÅDE UDE OG HJEMME
Er du feriedykker? Dykker du kun i tropiske vande? Så bør du vide at dykkevandene herhjemme har mindst lige meget at byde på. Det gælder lige fra Lillebælts strømdyk med bunker af liv til Østersøens fortryllende vrag. For ikke at tale om de indre farvandes stenrev med deres fascinerende smådyr. Udforsk alle aspek- terne i undervandsverdenen. Det er den...

Engagement
– Engager dig

SØG FÆLLESSKABET
At blive medlem af din lokale dykkerklub eller at del- tage i aktiviteter i dit lokale dykkercenter, er en god måde at møde andre dykkere på og...

Læs hele artiklen i NetMag #21...

Trykfaldssyge skyldes dannelse af nitrogenbobler i blodbanen og kroppens væv. Almindelig luft består af 21 % ilt, 78 % nitro-
gen og forskellige andre luftarter. Når kroppen er under tryk, stiger partialtrykket af nitrogen også. Det forøgede nitrogenpartial- tryk i indåndingsluften betyder, at nitrogenkoncentrationen i krop- pens væv stiger. Når trykket falder (under opstigning efter et dyk), vil nitrogenpartialtrykket også falde. Trykfaldet bevirker det i kroppens væv opløste nitrogen begynder at forlade kroppen som bobler gen- nem blodbanen og lungerne. Disse bobler kan forårsage smerter, ofte omkring de store led, ligesom der kan optræde forstyrrelse af san- serne, nedsat eller ophævet muskelkraft, kvælningsfornemmelser, bevidsthedsforstyrrelser og kredsløbssvigt, som kan føre til døden. Trykfaldssyge opdeles i to typer, den milde type I og den mere alvor- lige type II. Overvægt, dårlig kondition og stigende alder disponerer til dykkersyge.
Symptomerne på trykfaldssyge varierer, fordi nitrogenboblerne kan dannes...

 

Der er to typer af trykfaldssyge også kaldet dykkersyge.

TYPE I
Type I er den mildeste form for trykfaldssyge. Det er sjældent, at personer med type I bliver behandlet i et trykkammer.
• Hudkløe
• Træthed.
• Humørsvingninger.
• Let smerte, typisk omkring led.
Type II
Type II er den farligste form for trykfaldssyge. Ved type II er hjernen og centralnervesystemet berørt. Den eneste måde at behandle type II trykfaldssyge er med hyperbaric oxygen i et trykkammer.
• Kraftig hoste.
• Udmattelse.
• Svimmelhed.
• Følelsesløshed på hud og lemmer.
• Stakåndethed.
• Smerte i brystkasse.
• Manglende kontrol over blære og tarm.
• Svaghed i muskler (besvær med at modstå træk/tryk i arme og ben).
• Synsforstyrrelser.
• Høreforstyrrelser/manglende hørelse.
• Hovedpine.
• Manglende evne til at udpege, hvor smerte er lokaliseret.
• Manglende evne til at udføre bevægelser synkront med højre og venstre
side af kroppen.
• Svigtende balanceevne.
• Kramper.
• Bevidstløshed.
• Eventuelt død.

 

HISTORIE
I år 1841 blev trykfaldssyge observeret for første gang. De første mennesker, der blev ramt af trykfaldssyge, var sænkekassearbejdere, der gravede tunneler i fugtig jord.
For at forhindre vand i at trænge ind i tunnelerne havde man hævet trykket i tunnelerne. Arbejderne kom derved til at ophold sig igennem længere tid under et tryk, der var højere end det normale atmosfæretryk. Når arbejderne vendte tilbage til atmosfæretryk, fik de ofte smerter og andre symptomer på trykfaldssyge.
Senere opdagede man lignende symptomer hos dykkere, der havde dykket med komprimeret luft, og hos piloter, der havde fløjet højt i fly uden trykkabine.
Fælles for dem var, at de blev syge, efter at...

Læs hele artiklen i NetMag #21...

Enhver dykker som er afhængig af en dykkercomputer til at planlægge dyk og bedømme dekompressionsbehov, skal anvende sin egen computer.
• På ethvert dyk, hvor begge i et makkerpar har dykkercomputer, skal parret rette sig efter den computer som giver de mest restriktive værdier.
• Et dyk skal afbrydes umiddelbart, hvis den ene dykkercomputer hos et makkerpar strejker. Opstigningen skal gennemføres ud fra de procedurer som foreskrives af den fungerende computer.
• Efter at have dykket uden dykkercomputer skal man vente mindst 24 timer inden man foretager et dyk med computer. Det samme gælder hvis man har skiftet til en anden dykkercomputer (fx på grund af fejl- funktion).
• En dykkercomputer, der anvendes, må ikke slukkes helt før den har vist at al overskudsgas er ude af kroppen eller efter at minimum 24 timer er gået og hvis ikke flere dyk er planlagt i de nærmeste dage.
• Når en dykkercomputer anvendes skal dykkeren følge den opstig- ningshastighed som netop denne computer foreskriver (fabrikat og model). Det gælder ikke ved nødopstigning.
• Opstigningshastigheden må aldrig overskride 18 meter per minut.
• Sikkerhedsstop i tre-fem minutter på tre-fem meters dybde anbefales på samtlige dyk...
(Læs flere anbefalinger i DYK NetMag)

Læs hele artiklen i NetMag #21...

Man diskuterede en skavank i kroppen, som kaldes for Persistent Foramen Ovale (PFO). Ifølge rapporterne var PFO hyppigere hos dykkere, som blev behandlet for trykfaldssyge end hos andre dykkere. Tendensen var klar. Omtrent 66 procent af dykkerne med trykfaldssyge havde PFO. I kontrolgruppen uden trykfaldssyge, var det kun 20 procent.
PFO er ikke en sygdom. Faktum er, at mellem 25 og 30 procent af alle mennesker har det. PFO er altså langt fra sjældent. Det er i stedet en af de få ting, der minder os om livet før fødslen. PFO er en smal og trang forbindelse mellem hjertets højre og venstre forkammer. Åbningen er meget større mens vi stadig er i livmoderen. Hos fostret kanaliseres næsten 80 procent af blodet gennem forbindelsen fra venesiden til arteriesiden i blodkredsløbet, så blodet kan smutte forbi lungerne.
I livmoderen er der jo ingen luft, der kan give oxygen til blodet via lungerne, så i fosterstadiet har lungerne ingen funktion. Åndedrætsbevægelser ville bare få væske til at skvulpe frem og tilbage. Al tilførsel af oxygen og anden gasudskiftning sker i stedet via moderkagen. Oxygenrigt blod flyder til kroppens centrale vener og kommer frem til hjertet på dets højre, venøse side. Derfra ville det være unødvendigt, hvis blodet tog en lang omvej gennem lungernes væv. I stedet flyder det gennem foramen ovale direkte til arteriesiden, hvor det pumpes til hjernen og andre livsvigtige organer.

Forskerne havde anvendt MS-scanner og scannet hjerner. De fandt flere og større hvide pletter i hjernen hos dykkere med PFO end hos dykkere uden PFO. Deres hypotese lød, at bobler passerer gennem PFO, men de giver ikke symptomer på trykfaldssyge. I stedet går boblerne direkte op til hjernen og samles der, hvor de kan medføre varige skader på hjernen. Rapporterne udløste forståeligt nok omfattende panik blandt dykkere.
Forskergruppen hos DAN Europe kontrollerede, om antagelserne var rigtige. Der var allerede nogen ting, vi vidste fra tidligere. Bobler som medfører trykfaldssyge med symptomer fra nervesystemet kan også medføre varige hjerneskader. Dykkere er ofte utilbøjelige til at fortælle om symptomer på trykfaldssyge – selv om symptomerne er så alvorlige, at de burde undersøges og eventuelt behandles i trykkammer. Et eksempel kan være uforklarlig svimmelhed og ildebefindende efter et dyk. Overvej dette scenarie: a) En dykker har været ude for dette flere gange. b) Ved hjernescanning finder man hvide pletter. I så fald kan man hævde, at de hvide pletter er følgerne af ”skjult” trykfaldssyge, og ikke bare skyldes, at personen har dykket med PFO. Husk igen: det er boblerne som giver trykfaldssyge – ikke PFO i sig selv.
Resultaterne fra vores studie hos DAN Europe var betryggende. Vi udvalgte 44 erfarne dykker ud af en betydelig større gruppe af egnede frivillige. Vi undersøgte dem med topmoderne udstyr – hjernescanning, ultralydsundersøgelse af hjertet og test af psyke og nervesystem. Vi fandt ingen markante forskelle mellem dykkere med og uden PFO. Vores undersøgelse tydede på, at der måske var problemer med metoderne eller med forsøgspersonerne i de tidligere forskningsprojekter.
Vi kan faktisk ikke en gang være sikre på, hvad der har medført de hvide pletter på en del dykkeres hjernescanninger. Skyldes de, at boblerne samles i hjernevævet? Den slags pletter findes også hos ikke- dykkere over 40 år.

UBOS
Et andet forskningsprojekt i DAN Europe beskæftiger sig med fraktal analyse af hjernescanninger, hvor pletterne har flere ligheder med skader fra immunsygdomme end fra karproblemer. Man kan overveje om sådanne uidentificerede hvide områder (UBO – Unidentified Bright Objects) virkelig opstår som følge af skader eller sygdomme. De er måske bare en del af en normal aldring? Uanset hvad, står nu én sag klar. Dykkere som a) holder sig til DAN- normerne, b) begrænser sig til dyk, som ikke kræver dekostop og c) aldrig har haft trykfaldssyge, vil ikke løbe større risiko for UBO!
Mange dykkere vil gerne vide, om de har PFO.
De beder om at blive undersøgt, på trods af, at der sandsynligvis ikke er den mindste risiko at bekymre sig om for fritidsdykkere med PFO. Men for at blive klogere på problemerne har DAN Europe startet en langsigtet undersøgelse for at afgøre de reelle risici ved at dykke med PFO. Studiet kaldes DAN Carotis Doppler Study (dopplerundersøgelse af halspulsåren, Arteria carotis).
FARLIG AT TITUDE
Risikoen med PFO og dens rolle i ufortjent trykfaldssyge er svær at undersøge. Vi har at gøre med en eksklusiv gruppe dykkere. De har nemlig alle haft et alvorligt, men ekstremt sjældent problem: trykfaldssyge. Den rammer kun én ud af 10.000 dyk – alt efter typen af dyk. Eksempelvis indebærer vragdykning i koldt vand meget højere risiko – omtrent et ud af 1.000. Almindelig fritidsdykning uden dekompression indebærer meget lavere risiko – et tilfælde ud af 35.000 ifølge en statistik fra DAN Europe. Igen skal det påpeges, at risikoen i første omgang skyldes antallet af...

Læs hele artiklen i NetMag #21...

Hyperprojektet startede i 2005, hvor den tidligere overlæge for trykkammeret holdt nogle foredrag om dykning og sikkerhed. Johnny Frederiksen arbejder samtidig på den første drukneulykke statistik i Danmark sammen med en politiefterforsker. Dette danner grundlaget for Hyperbars videre arbejde med at højne dykkersikkerheden og indsamle data til statistik og forskning. MichaelBeringogJohnnyFrederiksen fortsætter arbejdet at indsamle og dele viden om dykkersikkerhed efter den tidligere overlæge fra trykkammeret og stifter en frivillig forening.
Michael Bering fortæller, at det har været og er et enormt tidskrævende projekt og at aktiviteten har kørt op og ned. For et par år siden måtte Michael og Johnny erkende at de ikke var i stand til at fortsætte arbejdet alene og arrangerede på den baggrund et møde for relevante og interesserede personer på Holmen ved Søværnets Dykkerskole.
Mødets udgangspunkt var at Hyperbar måtte have hjælp for at projektet ikke skulle dø. En gruppe af ildsjæle kom til, bl.a Vicki og Thomas og idag består Hyperbar af en gruppe af frivillige, der alle lægger mange timer i det frivillige arbejde. De sidste to år har der været flere projekter igang og Hyperbar er begyndt at møde anerkendelse udefra.
Hyperbar har desuden et Advisory Board, som på tværs af sektorer, fagligheder og kompetencer hjælper med at besvare evt. spørgsmål og er med til at vende og støtte projekter, ved at hjælpe med at belyse mulige fejl og problemer omkring disse.
Hyperbar gør meget ud at påpege, at de er en non-profit og upolitisk forening og netop derfor er interessant da vision og mål alene er forskning og vidensdeling.
Hyperbar er en dansk forening og koncentrerer primært sin...

Læs om ulykkessatistikker i DYK NetMag.

Læs hele artiklen i NetMag #21...

Mit mål er det kendte dykkersted St. Abbs i Skotland, hvor jeg har en aftale om at dykke næste dag. Jeg kører ned
til vandet ved den lille by Beadnell lidt syd for grænsen til Skotland og køber en juice i en lille købmandsbutik. Lidt længere nede af vejen står to gutter og er ved at trække i deres våddragter. Jeg går over og snakker med dem, og da de hører, jeg også er dykker, siger de, at de har en eks- tra flaske, hvis jeg har lyst at tage med på et aften stranddyk med dem. Det takker jeg naturligvis ja til, og lidt senere går vi for- sigtigt ud over de glatte sten i strandkanten. Ben og hans makker, de to engelske dyk- kere, fortæller, at de vil forsøge at fange
et par hummere til grillen. Egentlig er det kun erhvervsfiskere med speciel tilladelse, der må fange hummere, men man har tilladt,
at dykkere tager en enkelt hummer til eget brug.
Vi dykker ned langs en klippevæg, hvor der er sandbund på 10-12 meters dybde. Der er masser af liv i tangskoven, og vi ser...

Læs hele artiklen i NetMag #21...

ER DU TIL CHOKOLADE?
Da en af mine venner stillede mig det spørgsmål, sad vi og drak kaffe og jeg forventede, at han ville hive en plade marabou frem og lægge på bordet. I stedet åbnede hans sin mobiltelefon for at vise mig google maps der var zoomet ind på nogle småøer lige nord for Ækvator. Vi besluttede at indstille kompasset mod São Tomé og Príncipe for at få en fornemmelse for dykning på selve Ækvator. Efter det møde var chokoladeøerne omdrejningspunktet i de fleste af vores snakke mens vi begyndte forberedelserne til en dykkertur til dette afsidesliggende hjørne af verden.
Fyldt med entusiasme er jeg begyndt at lære om denne usædvanlige og ”off the beaten track” destination. Det første jeg fandt ud af, var at den rige vulkanske jord og den tætte afstand til Ækvator gjorde São Tomé og Príncipe til ideelle steder at dyrke sukker, efterfulgt af mere værdifulde afgrøder som kaffe og selvfølgelig kakao. I 1908 var São Tomé blevet verdens største producent af kakao, som den i dag er landets vigtigste afgrøde.

LANG REJSE
Hvis du er vant til at rejse til afsidesliggende destinationer, vil du vide, at det ofte indebærer at man lander midt om natten efter en lang rejse, sandsynligvis en mellemlanding, gerne med ophold, et sted på vejen. Ingen afvigelser fra reglen hvad angår denne destination. Jeg måtte til Lissabon i Portugal for at tage flyet mod São Tomé og undervejs gøre et 40 minutters stop i Accra i Ghana, inden jeg sent om natten lander på chokoladeøen.
Jeg går på asfalten i São Tomé Lufthavn og prøver at vænne mig til mørket. Flere andre passagerer tager selfies med ”Airport” skiltet i baggrunden, mens en enlig sikkerhedsvagt forsøger at få dem til at slette billederne, som de tilsyneladende ikke må tage.
Med et nyt indrejsestempel i passet, skynder jeg mod et svagt lys ved en travl parkeringsplads for ankomsthallen. I næste øjeblik maser jeg mine tasker op på taget af en transferbus og kører ud af den mørke vej, der leder mod hovedstaden. Her skal jeg mødes med resten af gruppen, forhåbentlig nå en kold drink og få mig lidt hvile inden vi tidligt kører videre mod den sydlige ende af øen, hvor en båd venter os.

ROLAS ISLAND
Da vores båd nærmer sig øen, mærker jeg en intens følelse af eventyr. Udsigten er absolut fantastisk, som taget ud af scene fra Jurassic Park eller Tarzan. Jeg forestiller mig en ekspedition, opdagelsesrejsende, rejsetasker, khaki shorts og tropehatte. Jeg kan høre min indre stemme sige: ”Dette er det ægte Afrika” idet vi lægger til ved en lille betonmole ved siden af det eneste hotel på øen. Den tykke og intense duft af jungle, med en aroma af frisk jord og eksotiske blomster, forstærker fornemmelsen. Duften er overvældende og anderledes, og som intet, jeg før har oplevet.

I AFRIKAS ARMHULE
Med ækvators sol i ryggen, skærer vores store og komfortable RIB gennem vandet i Guineabugten mod en lille klippeformation. Det bumper en del i båden, men da skipperen får os over bag den højre side af en vulkansk klippe, finder vi et mere roligt sted at hoppe i van- det. Vores første dyk er ved Braga og under min nedstigning ser jeg en oveflod af fiskestimer, der lurer mellem klipperne – rød snapper, fejerfisk og glasøjefisk for bare at nævne nogle få. Det er et fantastisk dykkersted og jeg nyder indtrykkene, mens jeg blinker med øjnene for at få en lidt større ”fangst”. Stedet er kendt for at være hjemsted for nursehajer (Ginglymostoma cirratum) og for at dykkere ofte kan møde disse interessante fisk. Jeg bliver ikke skuffet – fire store dyr ligger og hviler sig på bunden under et stort udhæng og mens jeg langsomt følger strømmen, glider jeg langsomt tæt forbi de smukke dyr. Her og der løfter en rokke sig fra sandbunden og svømmer væk i en besynderlig yndig bevægelse. En af mine yndlingsfisk er Muræne og jeg finder ret mage af dem stirrende på mig fra sprækkerne i revet. Her er ikke særlig mange blødkoraller, men masser af veludviklede hårdkoraller i forskellige former og størrelser og utal af makromotiver. Her er faktisk rigtig mange spændende overraskelser for dem som ikke kun er fokuseret på de store dyr, men jeg er blevet fortalt, at hvis du tager til 

Læs hele artiklen i NetMag #20...

I den lokale kultur, er skildpadden symbol på mod og modstandsdygtighed og der er et udtryk på forro kreolsk (oprindeligt Sãotomensk, som er et portugisisk baseret sprog); ” cloçon tataluga”, der refererer til en frygtløs person. Uheldigvis er skildpadder stadigvæk en populær kilde til føde og karetteskildpaddens skjold anvendes til forskelligt håndværk, som armbånd, hårspænder, kamme og kasser. São Tomé og Príncipe er med-em af både CITES (Convention of International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) og CMS (Convention on Conservation of migratory Species of Wild Animals), men der er et konstant behov for mere opmærksomhed og regeringen er involveret i beskyttelse af arten. Du vil ikke længere se hele konserverede skildpadder til salg, som man så det i de tidlige 90’ere, men skildpaddekød, skildpaddeæg og forskelligt håndværk udført i skildpaddemateriale sælges fortsat åbenlyst påLæs hele artiklen i NetMag #20...

Grøn havskildpadde foretrækker at bygge rede og lægge æg på strande med kraftig vegetation, som samtidig er let skrående mod vandet. De har veludviklet retningssans. En hunskildpadde født på en af strandene i São Tomé, kan krydse Atlanterhavet og vende tilbage 20 år senere for lægge æg på samme strand.

Læs hele artiklen i NetMag #20...

I modsætning til de fleste andre skildpadderacer, der kun ligger æg hvert anden eller tredje år, lægger den olivenfarvede ridleyskildpadde æg hvert år. På grund af miljømæssige forhold og omfanget af rovdyr, der går på jagt i rederne, varierer det fra strand til strand og år til år om æggene klækkes.
 

Læs hele artiklen i NetMag #20...

På grund af det populære og eftertragtede skjold, der bruges til smykker og håndværk er karettehavskildpadden udryddelsestruet og der bliver lagt et stort arbejde i at skabe opmærksomhed og beskytte denne art.

Læs hele artiklen i NetMag #20...

Den er en formidabel dykker og kan dykke ned til 1000 meters dybde. På São Tomé bygger læderskildpadden rede på let hældende strandskråninger. Denne type terræn gør det nemmere for hunnen at slæbe sin gigantiske krop til reden.

Læs hele artiklen i NetMag #20...

Den uægte karetteskildpadde er blevet observeret parre sig i vandene omkring São Tomé, men er aldrig set lægge æg. Sæsonen for rede og æglægning kan vare flere måneder. Selve processen for æglægningen involverer flere...

Læs hele artiklen i NetMag #20...

De nordligst beliggende af Ægyptens off-shore rev er de legendariske Brothers Islands, eller El Akha- wein, som de kaldes på arabisk. De to brødre ligger ca. 200 km syd for Ras Mohammad eller 150 km sydøst fra Hurghada, hvilket svarer til et otte-ni timers cruise i godt vejr. Brødrene ligger blot femten minutters sejlads fra hinanden og er dannet af vulkanske stejle kegler, der rejser sig fra dybet. Deres beliggenhed i et område, som ellers er præget at dybt vand, har gennem tiden udgjort en fare for skibstrafikken op og ned gennem Rødehavet, så derfor er der rejst et 32 meter højt fyrtårn på Big Brother. Tårnet blev bygget af briterne i 1883 og det blev renoveret i 1993. Det drives i dag af den ægyptiske flåde, og i overfladeintervallet mellem dykkene er det muligt at besøge tårnet og købe en T-shirt fra Brothers Islands.

Øernes isolerede beliggenhed gør dem til en absolut delikatesse, og mange dykkere betragter dem som et af Rødehavets dykkemæssige højdepunkter. Deres fjerne placering er dog også en ulempe. Der er langt til land og til hjælp, hvis noget går galt, så konservativ dykning tilrådes. Det er ikke tilladt at natdykke og dykningen kan være udfordrende – også selv om den foregår inden for rekreative dybdegrænser. Fortrolighed med dykning i strøm og kompetence i brug af SMB er en absolut nødvendighed.
Vi er sejlet hertil i nattens løb i relativt hårdt vejr, så det var været en noget gyngende tur. Jeg er på dækket før solen står op, nysgerrig efter, hvor vi ligger og hvordan blæsten påvirker forholdene. Rusker det for meget, kan det nemlig være for halsbrækkende at besøge vragene på nordspidsen af Big Brother, hvor det i hårdt vejr bliver for risikabelt at skulle samles op i gummibåden igen, hvis noget går galt. Det ser nogenlunde ud.
De fleste dykkere, der er begrænset af nitrox’ operations- dybde på lidt over 30 meter og af en enkeltflaske, når sjæl- dent at udforske andet end de allerøverste dele af de to vrag, der ligger på Nordspidsen af Big Brother, Aïda og Numidia.
Red Sea Explorers er specialister i scooterdyk, og et af de største trækplaster på deres nordlige ruter er det legendari- ske fire-vrag-på-et-dyk på Abu Nuhas, hvor det er muligt at besøge Kimon M, Marcus, Carnatic og Giannis D på samme dyk.
På Big Brother kan man lave et andet super-dyk med to vrag på menuen. Og det er sådan et dyk, vi har planlagt i dag…
 

Læs hele artiklen i NetMag #19...

Numidias jomfrurejse finder sted 28. februar 1901, hvor hun afgår fra Glasgow under ledelse af kaptajn John Craig. Hun sejler til Calcutta og retur umiddelbart efter. Skibets anden rejse skal imidlertid vise sig at være hendes sidste.
Den 6. juli 1901 forlader hun Liverpool, igen med kursen sat mod Calcutta med en generel last på 7.000 tons og en besætning på 97. Tidligt den 19. juli, efter en problemfri passage af Suezkana- len, fortsætter skibet mod syd og passerer Shadwan Island klok- ken 19:00 samme aften. Kl. 01:00 den 20. juli, bliver fyret på Big Brothers Island synligt i horisonten og Kaptajn Craig ændrer kurs igen med hensigt om, at passere over en kilometer vest for revet.
Kaptajnen forlader broen med ordre til vagthavende officer om at give besked, når skibet er ret ud for fyret på Big Brother. Kl. 2:10 bliver kaptajnen brat vækket i sin kahyt af et brag. Han skynder sig op på broen og indser, at skibet er gået på grund næsten lige under fyret...
 

Læs hele artiklen i NetMag #19...

På den beskyttede sydøstlige side af Big Brothers står en gammel rusten mole, der bruges af de egyptiske soldater, som er stationeret på øen i op til to måneder af gangen. En mole på rustne pæle foran fyret muliggør konstante forsyninger af ferskvand og proviant samt udskiftning personale nu og da.
Den 15. september 1957 har kaptajnen på forsyningsskibet Aïda til opgave at udskifte det militære personel, der er udstationeret for at passe fyret på Big Brother. Der stormer grusomt den pågældende dag, og det ser ud til, at han på trods af det ugunstige vejrlig allige- vel beslutter at overhøre alle advarsler og gennemføre sin mission – og dermed rammer han revet...
 

Læs hele artiklen i NetMag #19...