DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

27. jul 2013

200 liter olie bjærget fra Fu Shan Hai

I disse dage foregår danmarkshistoriens største og mest komplicerede dykkeroperation på op til 70 meters dybde nord for Bornholm, hvor olien fra det kinesiske vrag Fu Shan Hai bliver fjernet.

Fjernstyrede robotter, 14 dykkere, og snart en undervandsboremaskine deltager i en kompliceret mission for at fjerne de sidste 200 ton olie, der menes at være gået ned sammen med den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai. Skibet sank for ti år siden ud for den bornholmske nordkyst efter kollision med det polsk/cypriotiske fragtskib Gdynia.

Missionen, der startede sidste onsdag, ventes at tage tre uger, med det er allerede lykkedes at bjerge de første 200 liter smøreolie fra en tank i forskibet. Olietanken var allerede begyndt at tære igennem, og dykkerholdet valgte at suge olien op via store slanger til overfladen.

En mindre tank med hydraulikolie blev også suget tom for et par liter olie, fortæller Morten Brandborg, tidligere vicepolitikommissær på Bornholm og premierløjtnant i marinehjemmeværnet med 36 år erfaring som navigatør.

Morten Brandborg deltog ikke selv i opgaven, men var om bord på dykkerskibet Vina som freelancereporter, og fortæller, at dykkerne fra JD Contractors arbejder i døgndrift, fordi vejret er fuldstændig roligt i øjeblikket.

Overfladen af Østersøen er godt nok dækket af alger, og på de mellem 52 og 68 meter vand, hvor dykkerne arbejder, er temperaturen kun fire plusgrader. Men vejret gør det muligt at placere dykkerskibet Vina så præcist over Fu Shan Hai, at dykkerne bliver hejst så præcis ned til det sted, hvor arbejdet foregår, at de ankommer med samme præcision som en elevator.

Nedsænkningen tager omkring et kvarter, og Vina holder sig fuldstændig fastlåst over arbejdsstedet på bunden ved brug af seks varp-ankre, som skibets besætning kan stramme eller slække på for hele tiden at placere skibet optimalt.

Forud for dykkernes arbejde har de typisk haft en fjernstyret ubåd nede for at kende skibets rum i detaljer og planlægge arbejdet. Sammen med tegninger over skibet kan dykkerne fx forberede, hvilke koblinger de skal medbringe for at suge olie ud af tankene.

Dykkerne bliver hejst ned i elevatorlignende bure, og har cirka 40 minutters arbejdstid på bunden. Med sig har dykkerne blandt andet højtryksspulere til at fjerne de omkring 10 centimeter tykke lag af muslingeskaller og begroning på skibets sider.

Dykkerne medbringer også sprængstoffer i form af et redskab, der ligner en boltpistol til at slå grise ihjel med. Pistolen gør det muligt at sprænge hul i skibets jernplader for at undersøge, om der er olie bag dem. Hvis olie begynder at pible ud, bliver hullet lukket midlertidigt med en trækile.

Som et supplement til boltpistolerne får dykkerne fløjet en særlig undervandsboremaskine ind fra udlandet, som bliver taget i brug i denne weekend. Til dykningen bruger de dragter med varmtvandscirkulering, og under dykkene indånder de trimix.

Opstigningen fra vraget tager en time for at sikre en ordentlig dekomprimering, og dykkerne lægger ikke skjul på, at den del af jobbet er kedeligt.

De næste dage går dykkerne i gang med at undersøge skibets bundtank, og de to højtanke, der ligger i siden af skibet mellem skibets yderside og lastrum. Tankene indeholder størstedelen af skibets fuelolie, og den store joker er, hvilken form olien har.

Dykkerholdet frygter, at olien har opnået en slags asfaltlignende substans, så det er umuligt at suge den ud med det samme. Hvis olien er så tyk, så er den eneste løsning at blæse tankene gennem med 110 grader damp for at hæve temperaturen og gøre olien flydende, fortæller Morten Brandborg.

Øvrige nyheder
  • En papegøjefisks imponerende blå tandsæt. Foto: Franco Banfi
15. feb 2013

Franco Banfi bliver Canon-ambassadør

Den schweiziske fotograf Franco Banfi, der tog forsidebilledet på DIVE THE WORLD 2 af tre...
  • Camaro Titanium Boot
13. feb 2013

Camaro Titanium Boot

Camaro Titanium Boot er en ekstra komfortabel og let støvle, der er overraskende nem at...
11. feb 2013

Center genopstår efter brand

Den 3. november 2012 gik Fyns Dykkercenter op i flammer. Årsagen til branden menes at...
  • Gitte Skytte med samarbejdspartnerne i GUWAA
9. feb 2013

Prins Albert og Bianca Jagger støtter miljøsag i samarbejde med Dykkergitte

Dykkerskolen Dykkergitte er blevet udvalgt til at deltage i miljøorganisationen Global...
  • Cressi Alaska
8. feb 2013

Cressi Alaska

Alaska er en semi dry-dragt, der helt er fremstillet i 7 mm hi-stretch-neopren.
  • Nu er det muligt at blive vist rundt på Emperor Divers dykkercentre på nettet
7. feb 2013

Emperor Divers lancerer virtuelle rundvisninger

Efter succesen med virtuelle rundvisninger, der viser potentielle gæster, hvordan livet...
  • Tusa M-110S Visio Pro
2. feb 2013

Tusa M-110S Visio Pro

Tusa har stolte traditioner inden for design af dykkermasker og den amerikanske producent...
  • GUE infoaften hos ScubaGear
1. feb 2013

GUE infoaften hos ScubaGear

Tirsdag d. 5. februar kl. 18.30 er du inviteret til at deltage i en informationsaften hos...
31. jan 2013

Genskabt rev en succes

Genskabelsen af Danmarks største stenrev i havet ud for Læsø tegner til at blive en...
  • Svensk huledykker omkommet
30. jan 2013

Svensk huledykker omkommet

En svensk mand i 30'erne mistede mandag livet i en dykkerulykke i en hule i Frankrig. En...
  • Dansk Vestindien – en praktisk rejseguide
28. jan 2013

Dansk Vestindien – en praktisk rejseguide

Sukkermøller, slaveoprør og sørøvere – med denne bog i hånden vil de vestindiske øer åbne...
  • Suunto DX
27. jan 2013

Suunto DX

Suunto DX er verdens første computerur beregnet til CCR-dykning – altså anvendelse af...
  • blue o two’s direktør Jason Strickland modtager prisen
26. jan 2013

blue o two modtager pris i London

Ved prisceremonien Responsible Tourism Awards 2012, som sponsoreres af Virgin Holidays,...
  • Fourth Element Argonaut
25. jan 2013

Fourth Element Argonaut

Fourth Element har indtil nu ellers især koncentreret sig om at udvikle det tøj, der...
  • Alpha Diving er flyttet til nye lokaler
24. jan 2013

Reception hos Alpha Diving

Fredag d. 30. november var der reception hos Alpha Diving i anledning af tiårsjubilæet og...
  • Sola 2000 video S/F
23. jan 2013

Sola 2000 video S/F

Light & Motion fortsætter med at udvikle deres populære SOLA-serie.
  • Apeks XTX200
23. jan 2013

Apeks XTX200

Apeks fortæller, at det har været lidt af en udfordring at forbedre deres populære...
  • Linde Werdelin Oktopus II Moon Black
23. jan 2013

Linde Werdelin Oktopus II Moon Black

Det danske eksklusive ur-mærke, der produceres i Schweiz, har kælet yderligere for...
  • Grundstødt skib truer koralrev
23. jan 2013

Grundstødt skib truer koralrev

En amerikansk ministryger på 224 fod er solidt plantet på det sårbare Tubbataha koralrev...
  • Vinderne er fundet!
22. jan 2013

Vinderne er fundet!

Så kan vi offentliggøre vinderne af DYKs store fotokonkurrence, der blev afviklet i...

Sider