DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

13. nov 2013

Antallet af giftige gopler stiger

Turistområder rapporterer om stigende problemer med gopler.

På turistresorts rundt omkring i verden rapporteres der om et stigende antal gopler.

»Den spanske og franske riviera, Chesapeake Bay, Great Barrier Reef, Hawaii ... nogle af tallene er svimlende«, lyder det ifølge CNN fra den amerikanske forsker, Lisa-Ann Gershwin. Hun har netop udgivet bogen 'Stung! On Jellyfish Blooms and the Future of the Ocean'.

Lisa-Ann Gershwin fortæller, det ikke er unormalt, at mellem 800 og 1.000 mennesker på Hawaii bliver stukket af gopler på én dag. Lokalevurderinger går på, at omkring en halv million mennesker de senere år er blevet stukket i Spanien og Florida på tidspunkter med særlig forekomst af goplerne.

Forskere har rapporteret om et støt stigende antal gopler i Middelhavet de senere år, skriver CNN.

Denne sommer har der været flere end nogensinde før på de kanter. Det har været så grelt, at det britiske udenrigsministerium i sommer advarede briter på ferie ved Middelhavet om, at de skulle passe på gopler.

Goplerne er ikke kun generende for turister. De er et problem for havmiljøet og fiskeriet, fordi de blandt andet kan ødelægge fiskernes net. Grunden til at de vokser dramatisk i antal er ifølge forskere global opvarmning og overfiskeri, som fjerner goplernes naturlige fjender.

Misforståelse om fravær af farlige gopler i Asien
Der svømmer over 2.000 arterrundt i verdenshavene. De fleste er harmløse, nogle afgiver et stik, som svider, mens andre er decideret dødbringende.

Chironex fleckeri, der kendes under navnet havhveps, anses for at være et af de mest dødbringende dyr i verden. Dens tentakler kan være op til tre meter lange, og dens krop er på størrelse med et menneskes hoved.

En anden art er irukandji, som ikke er større end et fingerbøl. Og graden af deres giftighed er ifølge Lisa-Ann Gerschwin lige dele frygtindgydende og fascinerende.

»Blot den letteste berøring - du mærker det ikke engang - og så har du flere smerter, end du nogensinde har kunnet forestille dig, og du kæmper med at trække vejret, du kan ikke bevæge dine lemmer, du kan ikke stoppe med at kaste op, og dit blodtryk bliver ved med at stige og stige«.

Og, siger Gerschwin, det er overraskende, hvor mange steder de findes rundt om i verden.

Fra Caribien og Florida, Wales og Australien til kyster ved asiatiske lande som Thailand, Malaysia og Indien. Der har ellers hersket et misforstået budskab om, at dræbergopler ikke findes i havene ved lande som Thailand, Malaysia, Filippinerne og Indonesien.

Kilde: Politiken.dk

Øvrige nyheder
30. jun 2013

Molchanova tager tre nye verdensrekorder

Ved det nyligt afholdte 2013 Suunto Individual Pool World Championships i Beograd,...
28. jun 2013

Fabien Cousteau vil tilbringe en måned under vandet

Jacques-Yves Cousteaus barnebarn Fabien leder et team, der vil tilbringe 31 dage under...
27. jun 2013

Meridian Black Tech

Ud over at være en pålidelig og alsidig dykkecomputer, er Scubapro Meridian Black Tech så...
26. jun 2013

Faisal på tur i Danmark – 1. stop: Helsingør

Efter et udtjekningsdyk ved Amager Strandpark tirsdag, gik det onsdag mod Helsingør, hvor...
25. jun 2013

Kort til Mares Icon HD

Mares' Icon HD-computer med sin imponerende farveskærm kan meget andet end at give dig...
25. jun 2013

Ny SSI Tech Instructor Trainer

I sidste uge gennemførte Jesper Kjøller SSIs IT-program for tekniske instruktører under...
23. jun 2013

Verdens dybeste pool under konstruktion

Tidligere i juni påbegyndte man i den Norditalienske by Abano Terme bygningen af det, der...
23. jun 2013

Hans Hass er død

Den østrigske dykkepioner døde i sidste weekend, 94 år gammel. På mange måder stod hans...
21. jun 2013

Asiatisk dræberfisk i Aarhus Å

Forskere har fundet en ynglebestand af fisken båndgrundling i et tilløb til Aarhus Å. Det...
20. jun 2013

Nyt vrag på Malta

Den lille middelhavsø har stærke traditioner for at appelere til dykkere ved at sænke...
19. jun 2013

Ny app fra Poseidon

WeDive er et enkelt planlægningsværktøj designet til grundlæggende dykkeplanlægning på...
18. jun 2013

Forskere sætter muskler på fiskefossil

Forskere har fundet 380 millioner år gamle fossiler af fisk, som stadig har muskler.
17. jun 2013

Ny rapport om rebreather-sikkerhed

Måske overvejer du at skifte til rebreather, eller også er du allerede i gang med at...
16. jun 2013

S600 Anniversary Edition

I anledning af 50-årsfødselsdagen udgiver Scubapro en speciel version af verdens bedst...
14. jun 2013

Faisal på tur i Danmark

Som tidligere udmeldt kommer Faisal Khalaf til Danmark i juni, hvor han vil rejse rundt...
13. jun 2013

Hun-blæksprutter får deres middagsmad fra blowjobs

Biologer har opdaget, at hun-blæksprutter ofte spiser hannernes sæd i stedet for at blive...
11. jun 2013

Canon passerer 90 millioner EF-objektiver

Nu har Canon produceret 90 millioner EF-objektiver siden lanceringen af EOS-systemet i...
9. jun 2013

TEKcamp 2013 – større end nogensinde

Er du i Sydengland i starten af juli og er du den mindste smule interesseret i teknisk...
7. jun 2013

Sexet lygte fra Ikelite

Kan en dykkerlygte være sexet? Ja det er den nye Gamma beviset på! Gamma er det nyeste...
6. jun 2013

Dykkergitte på Maldiverne i 10 år

Siden 2003 har Dykkergitte arrangeret grupperejser for dykkere til Maldiverne....

Sider