DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

30. aug 2013

Dansk dykkerfirma skal få Costa Concordia på ret køl

Først måtte et italienske firma opgive at få det store italienske krydstogtskib Costa Concordia på ret køl igen og væk fra det rev ud for øen Giglio, hvor det nu ligger. Siden blev et amerikansk firma hyret til opgaven. Men også her gik noget galt. Morten Madsen fra Bramdrupdam ved Kolding er nu supervisor på arbejdet med det forliste italienske krydstogtskib.

Pludselig en dag ringede telefonen så hos det lille firma SubSeaCon i Bramdrupdam ved Kolding. Firmaet, der udover indehaveren Morten Madsen blot består af tre-fire dykkere samt de folk, han hyrer ind til hver enkelt opgave. Det var en medarbejder fra et spansk firma, der havde brug for hjælp. Hjælp til at styre arbejdet med at få Costa Concordia på ret køl.

– Jeg kører det ene hold, og en amerikaner kører det andet hold. Vi arbejder i to-holdskift med 12 timer på hver skift, fortæller Morten Madsen i en af perioderne, hvor han er hjemme, til Kolding Ugeavis.

Under sig på jobbet – også i bogstaveligste forstand – har han 10 dykkere og en ROV-pilot, der styrer en fjernstyret miniubåd. I modsætning til normalt, så arbejder Morten Madsen denne gang oppe på skibet. Han plejer ellers selv at komme i vandet, da han er dykker af uddannelse, og i øvrigt har papir på, at han kan lidt af hvert, som at svejse, støbe og sprænge under vand.

Ifølge Morten Madsen ligger Costa Concordia skævt i vandet. Derfor er der bygget nogle store stole, nærmest hylder, der hviler på havbundet, som skibet skal lægges op på. Men for at det kan lade sig gøre, så skal det først tippes, så det igen står på ret køl igen. Det sker ved at spænde nogle store wirer eller kæder rundt om skibet, for at få det drejet.

– Vi er ikke færdige endnu. I første omgang var jeg der i ni uger, og det var noget af en udfordring, for jeg kom derned, efter jobbet var startet af 20 amerikanere. Da jeg kom, blev den 21. amerikaner taget fra bestillingen som supervisor, og sendt på dækket. Det tog mig 14 dage at overbevise dem om, at det var mig, der bestemte, fortæller Morten Madsen:

– Jeg skulle lige vænne mig til, at der skal være en mental afstand mellem supervisoren og dykkerne. Det er vi ikke vant til herhjemme. Men dernede skulle jeg være 'the bad guy'. Jeg skulle ikke være venner med dykkerne. Det gik efter 14 dage.

Selv om det er halvandet år siden, Costa Concordia forliste, så er der stadig stor interesse for, hvad der sker med skibet fra de italienske mediers side. Men også for, hvor der er så mange udenlandske arbejdere beskæftiget med at redde vraget, og at det går ud over de arbejdsløse italienske arbejdere. Det var endnu en ting, Morten Madsen skulle lære. At undvige de spørgende journalister, når de efter et 12 timers skift kom tilbage på land, for at spise, sove og spise, inden arbejdet igen kaldte.

Efter ni uger blev han nødt til at afbryde jobbet, også selv om det ikke var helt færdigt. Andre opgaver kaldte på ham og hans virksomhed. Men opgaven er ikke færdig på Costa Concordia, så Morten Madsen regner med, at han skal afsted til Giglio igen inden længe. For dykkeren fra Bramdrupdam kan nogle ting, ikke ret mange ander dykkere i Verden kan. Og det rygtes hurtigt i internationale dykkerkredse.

Øvrige nyheder
  • Flyvrag fundet i Väneren
19. jan 2014

Flyvrag fundet i Väneren

Dykkere har fundet resterne af et fly fra anden verdenskrig i den svenske sø Väneren.
  • Delfiner er ti gange stærkere end de bedste atleter
19. jan 2014

Delfiner er ti gange stærkere end de bedste atleter

En undersøgelse fra Liquid Life Laboratory på West Chester University afslører, at...
15. jan 2014

Stenrev kan bekæmpe iltsvind i Limfjorden

En ny screeningsmetode udarbejdet af DHI med input fra DCE har udpeget Limfjorden og...
14. jan 2014

Hvidhajen lever dobbelt så længe som antaget

Hvidhajen viser sig måske at være blandt de længst levende fisk. Det har forskere opdaget...
  • D4i
14. jan 2014

D4i får nyt look

Suuntos populære all-round computer er netop blevet relanceret i nye livlige...
  • SSI lancerer nyt web
2. jan 2014

SSI lancerer nyt web

Mellem jul og nytår gik Scuba School Internationals nye web i luften. Siderne er baseret...
24. dec 2013

God jul!

Alle på DYK i Danmark og Sverige ønsker alle vores læsere, freelancemedarbejdere,...
17. dec 2013

Kinas regering forbyder hajfinnesuppe

Der er godt nyt for hajer og naturelskere. Myndighederne i Kina har forbudt servering af...
13. dec 2013

152 år gammelt vragmysterium løst

33 sjæle mistede livet tilbage i 1861, da dampskibet Keystone state gik ned i Lake Huron...
11. dec 2013

SSI overtages af HEAD/MARES

Ejerne af Scuba Schools International har underskrevet en aftale med HEAD/MARES, der...
10. dec 2013

GUE er klar med CCR-uddannelse

På den netop overståede Global Diving Conference i Portugal, løftede GUEs præsident...
5. dec 2013

Japanske super-ubåd fundet ved Hawaii

En forskergruppe på Hawaii har gjort en uventet opdagelse. På 700 meters dybde ud for...
4. dec 2013

Nye SSI Tech-manualer

Scuba Schools International har et komplet og sammenhængende uddannelsesprogram, der...
3. dec 2013

Ny all-rounder fra SubGear

XP SUBGEAR 3G er den perfekte ledsager til alle former for dykning, fordi den ikke alene...
2. dec 2013

Rejs til Filippinerne!

I kølvandet på supertyfonen Haiyan, der ramte Filippinerne fredag den 8. november,...
1. dec 2013

Ny robotskildpadde til undersøgelse af vrag

Når skibsvrag ligger for dybt til at kunne undersøges af dykkere, bruges normalt...
30. nov 2013

Ny dokumentarfilm om havmiljøet i danske farvande

Som dansker er vi alle tæt på havet. Uanset hvor vi er i landet, har vi under 50 km. til...
29. nov 2013

Orcalight til Danmark

Diving 2000 kan nu, som det eneste dykkercenter i Danmark, præsentere Orcalights 22.000...
28. nov 2013

Emperor Divers tilbyder nu SSI-uddannelser

Som et førende dykkercenter i Ægypten tilbyder Emperor Divers nu også dykkeruddannelser...
27. nov 2013

Eventdag hos Scansub DK Diver

Søndag den 1. december 2013 kan du hos Scansub DK Diver opleve en række spændende...

Sider