DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. feb 2014

Dansk uv-fotokonkurrence

Dansk uv-fotokonkurrence
Har du et undervandskamera og dykker du i Danmarks vinterkolde vand, så kan du deltage i en uv-fotokonkurrence, hvor alle har en chance uanset erfaringsniveau.
Har du et undervandskamera og dykker du i Danmarks vinterkolde vand, så kan du deltage i en uv-fotokonkurrence, hvor alle har en chance uanset erfaringsniveau.

Hjemmesiden Nøgensnegle i Danmark inviterer alle med et undervandskamera til at deltage i en landsdækkende undervandsfotokonkurrence. Det gælder om at fotografere nøgensnegle i danske farvande.

En nøgensnegl er et bløddyr i familie med havsnegle, men de er dog uden hus (skal) og er ofte meget farverige. Der findes omkring 50-60 arter i Danmark, og du kan se dem i næsten alle danske farvande. Du behøver ikke at dykke særligt dybt for at opleve nøgensnegle, da man allerede på en meter vand kan se flere forskellige arter.

Fotokonkurrencen løber frem til d. 30. april 2014 med offentliggørelse af vindere d. 16. maj 2014.

Konkurrencen er delt op i seks kategorier, hvoraf der i de fem af kategorierne, helt utraditionelt, ikke stilles krav til det tekniske aspekt, hvilket gør, at alle uanset erfaringsniveau kan deltage.

I den sidste kategori, som hedder ”bedste foto af nøgensnegl” er det de klassiske parametre som komposition, belysning og skarphed, der er afgørende.

Vinderen i kategorien ”bedste foto af nøgensnegl” vil blive bedømt af en jury bestående af tre eksperter fra Skandinavien: Christian Skauge fra Norge, Klas Malmberg fra Sverige og Lars Kirkegaard fra Danmark.

Flere af landets førende dykkercentre, webshop´s og importører har sponsereret flotte præmier.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider