Dansk zoolog følger adoption af rethvalunge

Normalt betyder det den visse død, når en rethvalunge bliver forladt af sin mor, men ved sydspidsen af Sydafrika er det lykkedes en ihærdig unge at få en fremmed mor til at tage den under sine vinger.

Lige nu er den danske zoolog Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum i Sydafrika for at følge historien på tæt hold.

Den forældreløse unge opsøgte den fremmede hun, der allerede havde en unge, i et desperat forsøg på overlevelse.

Rethvalunger har brug for 150-200 liter mælk om dagen for at overleve, derfor er det hårde odds, når den skal kæmpe med en anden unge om de dyrebare dråber. Rethvaler får af samme grund aldrig mere end én unge af gangen.

I første omgang forsøgt hvalmoren at slippe af med ungen, ved at kæmpe sig fri og forsøge at svømme fra den.

– Den forældreløse unge gav dog ikke op, og en uge efter at den første gang var blevet set kæmpe med moren, fandt man moren i fredsommelig følgeskab med begge unger. De fik begge lov at die, så moderen havde sensationelt adopteret den forældreløse, skriver Mogens Trolle i en mail fra Sydafrika til videnskab.dk.

Det er helt unikt at det lykkedes for ungen, og Mogens Trolle kender kun til to tidligere dokumenterede tilfælde, hvor det er lykkedes for en hvalunge.

- Det skyldes nok, at rethvalmoren betaler en høj pris for at lade den ekstra unge die hos hende. Hun producerer 150-200 liter mælk om dagen, hvilket er nok til én unge. At skulle producere mælk til to, er formodentlig ikke realistisk, siger Mogens Trolle til videnskab.dk.

Mælkeproduktionen tærer på hvalens fedtdepoter, fordi hun ikke spiser i månedsvis. Hun får heller ikke noget ud af at adoptere den ekstra unge, tværtimod forringer hun sin egen unges levevilkår. Derfor har det heller ikke varet ved de to gange, det tidligere er lykkedes en unge at blive adopteret.

Rethvaler er en type bardehval. De kan blive op til 15,5 meter lange og veje op til 80 tons. Status: 

De sydlige rethvaler kommer til Sydafrika for at parre sig og få deres unger i de lavvandede områder langs kysten, men på denne tid af året sætter de kursen sydpå mod de subantarktiske oceaner, hvor deres fourageringsområder ligger. På billederne her er den "første" hun

– De to gange i 1990’erne man tidligere har set en forældreløs rethvalunge i Sydafrika forsøge at blive adopteret af en fremmed hun, har sådanne forhold kun varet nogle dage, og det har formodentlig ikke været nok til, at de pågældende unger har kunnet overleve, fortæller Mogens Trolle til videnskab.dk. 

Det er allerede sket at hvalmoren har afvist den forældreløse hvalunge, men den gav ikke så let op, og skiftede i stedet adoptivmor.

– For nyligt så man den igen i brydekamp med en hunhval med egen unge, der prøvede at forhindre den forældreløse unge i at drikke mælk. Men senere var de tre samlet. Man troede først, det var den samme familie, men nærmere analyse af billederne har vist, at den forældreløse unge faktisk har fundet sig en ny fosterfamilie. Så den stædige, forældreløse rethvalunge klynger sig stadig til det spinkle håb om at blive fast indlemmet i en adoptivfamilie, siger han til videnskab.dk.

Kun tiden kan vise, om ungen vil overleve og klare den lange tur sydpå.