Dragefisk invaderer nu middelhavet
Middelhavet er det seneste område til at opleve en dragefisk invasion. Den invasive art har koloniseret Cyperns sydøstlige kyst i det forløbne år, ifølge det akademiske tidsskrift Marine Biodiversity Records.
Den seneste udvidelse af Suez-kanalen og en stigning i vandtemperaturer er mulige årsager til fiskens tilstedeværelse, skriver tidsskriftet:
"Indtil nu er kun få observationer af dragefisk (Pterois miles) blevet rapporteret i Middelhavet og det var tvivlsomt, om arten kunne invadere denne region som den har gjort i det vestlige Atlanterhav. Nu har vi beviser fra dykkere og fiskere på, at dragefisk for nylig er steget i antal og inden for et år har koloniseret næsten hele Cypern sydøstlige kyst, sandsynligvis på grund af opvarmning af havets overflade. Mindst 23 forskellige fisk blev rapporteret hvoraf 6 blev fjernet. Grupper af dragefisk der fremviser parringsadfærd er blevet konstateret for første gang i Middelhavet. Managers indenfor marinebeskyttelse har brug for disse oplysninger og bør advare interessenter om de potentielle økologiske og socioøkonomiske virkninger, der kan opstå som følge af en dragefisk invasion. "
At engagere dykkere og fiskere i programmer til fjernelse af dragfisk, som dem, der har fungeret i Caribien, kunne være en løsning ifølge tidsskriftet, der yderligere advarer:
"I kølvendet af, at Suez-kanalen for nylig er blevet udvidet og uddybet, vil foranstaltninger der kan hjælpe med at forhindre yderligere invasion skulle iværksættes."
- LÆS MERE mbr.biomedcentral.com