Første PADI dykkerinstruktør-eksamen i Aalborg i 10 år
Seneste nyhed er, at det er lykkedes Easy Dive at få PADI dykkerinstruktøreksamen til Aalborg igen. Det er over ti år siden, at der sidst har været en PADI IE i Aalborg og ved at det er lykkedes at få eksamen til Aalborg, viser det, hvor engageret Easy Dive er i at udbrede dykningen i lokalområdet. Der bliver kun afholdt et par eksaminer i Danmark om året og nu er det så også muligt i Aalborg.
Easy Dive vil fremover afholde en til to eksaminer om året i Aalborg. Før man kan tage en PADI Dykkerinstruktøreksamen, skal man have gennemgået og bestået en PADI Instructor Development-kursus, som Easy Dive også tilbyder. Kravet er, at det er et PADI 5 stjernet Instructor Development Center, der tilbyder dette og der stilles høje krav for at have denne status, men disse strenge krav er Easy Dive stolte af at leve op til.
Olav Bro, der er indehaver af Easy Dive, der selv er en meget aktiv dykker og som har uddannet instruktører siden 2002, fortæller desuden, at ved at eksamen afholdes hos Easy Dive, kan Easy Dive tilbyde nogle af de bedst tænkelige forhold for instruktørkursisterne, da Easy Dive nu tilbyder alt, der skal til for at man får succes på sit instruktørkursus.
- LÆS MERE www.easydive.dk