DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

10. dec 2013

GUE er klar med CCR-uddannelse

På den netop overståede Global Diving Conference i Portugal, løftede GUEs præsident Jarrod Jablonski sløret for GUEs strategi for de næste par år, især når det gælder implementeringen af CCR-teknologien i organisationens undervisningsprogrammer.

GUE har længe forholdt sig afventende i brugen af hellukkede rebreathere. Organisationen er kendt for at være ret konservativ og for ikke at give efter for modeluner eller teknologier og procedurer, der ikke har vist deres værdi efter mange års test i marken under de værste tænkelige ekspeditionsforhold.

GUEs modvilje mod CCR-teknologien har bl.a. været bygget på det grundlæggende DIR-paradigme: If you don’t need it, don’t bring it og på en generel mistillid til systemer, der var afhængige af elektronik og kompleks teknologi.

Men forbedringer i oxygensensor- og solenoideteknologien samt de stigende heliumpriser har efterhånden ændret GUEs attitude. Fra at være en absolut afstandtagen, er holdningen nu snarere en sund skepsis.

Allerede for fire-fem år siden begyndte ledende medlemmer af organisationen at eksperimentere med forskellige enheder, og de begyndte at opbygge projekterfaring. Ikke mindst har de mange ekspeditionsdyk på Mars ud for den svenske østkyst de sidste tre år akkumuleret en masse erfaring, der nu er kulmineret i lanceringen af et GUE CCR-kursus, der allerede er afviklet et antal gange i løbet af efteråret for at høste mere erfaring. Der er tale om et komplet kursus med standarder, manualer, præsentationer, tjeklister, øvelsesvideoer. Materialet blev vist frem på konferencen og der var bred enighed om, at kvaliteten både kunne måle sig med GUEs bedste kursusmaterialer og – selv om kurset stadig har status som beta-kursus – langt oversteg andre træningsorganisationers materialer. 

GUE har ikke uigenkaldeligt valgt den danskbyggede JJ-CCR som den endelige platform og vil formodentlig tilpasse kurset til også at omfatte enheder som Megalodon. Desuden udelukker Jarrod Jablonski ikke, at udstyrsproducenten Halcyon på sigt vil udvikle en CCR-enhed, der er specifikt tilpasset GUEs behov.

Richard Lundgren er hovedarkitekten bag kurset og hans fokus har været at finde de områder, hvor GUEs traditionelt stærke disciplin og fokus på standardiserede procedurer kunne bidrage til en øget sikkerhed i CCR-dykning. Teknologien kan med rette betragtes som være moden, og hovedparten af de ulykker, der stadig sker blandt CCR-dykkere, skyldes menneskelige fejl – ofte i kategorien sjusk eller inkompetence.

Lundgren har udviklet en række nye værktøjer og procedurer, der understøtter konsekvent brig af tjeklister i forberedelsen

Desuden er enheden konfigureret så den er kompatibel med åbent system, hvilket betyder, at CCR-dykkere stadig har en lang slange, de kan donere samt en OC-backup-regulator under hagen.

GUEs CCR-kursus har GUE Tech2 som minimumskrav.

Øvrige nyheder
30. jun 2013

Molchanova tager tre nye verdensrekorder

Ved det nyligt afholdte 2013 Suunto Individual Pool World Championships i Beograd,...
28. jun 2013

Fabien Cousteau vil tilbringe en måned under vandet

Jacques-Yves Cousteaus barnebarn Fabien leder et team, der vil tilbringe 31 dage under...
27. jun 2013

Meridian Black Tech

Ud over at være en pålidelig og alsidig dykkecomputer, er Scubapro Meridian Black Tech så...
26. jun 2013

Faisal på tur i Danmark – 1. stop: Helsingør

Efter et udtjekningsdyk ved Amager Strandpark tirsdag, gik det onsdag mod Helsingør, hvor...
25. jun 2013

Kort til Mares Icon HD

Mares' Icon HD-computer med sin imponerende farveskærm kan meget andet end at give dig...
25. jun 2013

Ny SSI Tech Instructor Trainer

I sidste uge gennemførte Jesper Kjøller SSIs IT-program for tekniske instruktører under...
23. jun 2013

Verdens dybeste pool under konstruktion

Tidligere i juni påbegyndte man i den Norditalienske by Abano Terme bygningen af det, der...
23. jun 2013

Hans Hass er død

Den østrigske dykkepioner døde i sidste weekend, 94 år gammel. På mange måder stod hans...
21. jun 2013

Asiatisk dræberfisk i Aarhus Å

Forskere har fundet en ynglebestand af fisken båndgrundling i et tilløb til Aarhus Å. Det...
20. jun 2013

Nyt vrag på Malta

Den lille middelhavsø har stærke traditioner for at appelere til dykkere ved at sænke...
19. jun 2013

Ny app fra Poseidon

WeDive er et enkelt planlægningsværktøj designet til grundlæggende dykkeplanlægning på...
18. jun 2013

Forskere sætter muskler på fiskefossil

Forskere har fundet 380 millioner år gamle fossiler af fisk, som stadig har muskler.
17. jun 2013

Ny rapport om rebreather-sikkerhed

Måske overvejer du at skifte til rebreather, eller også er du allerede i gang med at...
16. jun 2013

S600 Anniversary Edition

I anledning af 50-årsfødselsdagen udgiver Scubapro en speciel version af verdens bedst...
14. jun 2013

Faisal på tur i Danmark

Som tidligere udmeldt kommer Faisal Khalaf til Danmark i juni, hvor han vil rejse rundt...
13. jun 2013

Hun-blæksprutter får deres middagsmad fra blowjobs

Biologer har opdaget, at hun-blæksprutter ofte spiser hannernes sæd i stedet for at blive...
11. jun 2013

Canon passerer 90 millioner EF-objektiver

Nu har Canon produceret 90 millioner EF-objektiver siden lanceringen af EOS-systemet i...
9. jun 2013

TEKcamp 2013 – større end nogensinde

Er du i Sydengland i starten af juli og er du den mindste smule interesseret i teknisk...
7. jun 2013

Sexet lygte fra Ikelite

Kan en dykkerlygte være sexet? Ja det er den nye Gamma beviset på! Gamma er det nyeste...
6. jun 2013

Dykkergitte på Maldiverne i 10 år

Siden 2003 har Dykkergitte arrangeret grupperejser for dykkere til Maldiverne....

Sider