Rescue Day 2013
Har du allerede et Rescue Diver- certifikat, er du aktivt med hele vejen. Du indgår som aktør i de real life-scenarier, der trænes – fra ‘forsvunden dykker’ til dykkeren køres væk i ambulance. Du genopfrisker dine rescuefærdigheder og er med til at præge og forbedre samarbejdet mellem de instanser, der løser opgaven, når ulykken indtræder i virkeligheden. Du er 100 % skarp på dine rescuefærdigheder, når dagen er omme! Tør du være andet?
Har du endnu ikke et Rescue Diver-certifikat følger du (og lærer af) begivenhederne på tæt hold. Du prøver kræfter med nogle af de færdigheder- du lærer på et Rescue Diver-kursus, og en instruktør sætter dig ind i, hvorfor netop dette kursus er så vigtigt, når man har valgt at udleve sin hobby under havoverfladen. I forlængelse af dagen har du mulighed for, at tilmelde dig et Rescue Diver-kursus til en fordelagtig pris. For dig er dagen gratis – men du skal medbringe dykkerudstyr. Kan lejes i Fyns Dykkercenter til halv pris (–50 %), men husk at reservere i god tid!
Hvis du bliver sulten, så kan alle deltagere (og eventuelle passive påhæng, som er hjerteligt velkomne!) købe dejlige grillpølser og (soda)vand på stedet.