Husk nu Dykningens Dag d. 31. maj
Dykningens Dag kan i år fejre tiårsjubilæum. Begivenheden finder sted på strande, moler ved søer eller i havne, hvor der normalt dykkes og er en mulighed for klubber, centre eller andre grupperinger af dykkere for at mødes og skyde sæsonen ordentligt i gang.
Men Dykningens Dag er også samtidig en mulighed for at vise andre, hvad dykning handler om, hvilke eventyr og oplevelser dykning kan give og måske få lidt positiv omtale i lokale medier.
Dykningens Dag har ingen central styring, men er i stedet baseret på lokale initiativer. Alle kan grundlægge et DD-arrangement. Det kræver blot lidt initiativ og et par idéer. Kommunikationen foregår primært via Facebook, men naturligvis også klubber og centres egne websider og nyhedsbreve.
Sæt kryds i kalenderen d. 31. maj!