Denne lille trefinnede slimfisk, Helcogrammoides cunninghami, så vi overalt på bunden og på vragene.
Chile
– koldtvandsdykning i Stillehavet
Vi er lige sejlet ud fra en lille lystbådehavn i Valparaiso på Chiles vestkyst. På en stor cementbøje ligger der nogle pelssæler og daser i solen. April er efterår her på den sydlige halvkugle, men vejret er dejligt mildt, vindstille og næsten havblik. Den lille RIB planer nu afsted med god fart. Daniel Malfanti, der er tidligere Navy Seal og kommandør i Chiles søværn, har lovet at vise mig nogle af sine favoritvrag langs kysten.
► Vi har kun sejlet 10 minutter, da Daniel stopper båden og siger, at vi nu er ved Falucho, det første af de vrag vi skal dykke på. Jeg har det allerede lidt varmt i min Santi-tørdragt, så det føles godt, da Daniel og jeg lidt senere ligger vægtløse i Humboldtstrømmens kølige vand.
Humboldt
Strømmen er opkaldt efter den tyske naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt der levede 1769-1859. Den kolde havstrøm, der løber nordpå langs Sydamerikas østkyst, giver overfladetemperaturer på 10-14 °C og gunstige, iltrige betingelser for fisk og plankton. Fiskeriet ud for Chile og Peru hører til verdens største, og her fanges enorme mængder af ansjoser til brug for produktion af fiskemel. Siden 70’erne er udbyttet dog blevet mindsket betydeligt på grund af overfiskeri og de jævnligt tilbagevendende ENSO-begivenheder (El Niño Southern Oscillation). Alexander von Humboldt var i øvrigt den første til at beskrive menneskeskabt klimaforandring. Det gjorde han tidligt i 1800-tallet.
Sigten på vraget er kun omkring fem meter, men det gør ikke så meget, for jeg har sat en 60 mm. makrolinse i undervandshuset, og der er masser af liv på vraget. Overalt er der små eremitkrebs med ben så røde som en Ferrari. Og fiskelivet er også fint, selvom de store fisk er lidt sky og holder god afstand.
Daniels søde kæreste Paula har taget et par dage fri fra sit job som skoletandlæge for at hygge med os, og da Daniel og jeg efter en time i det kolde vand kommer op til den lille gummibåd, har hun varm kaffe og hjemmebagte kager klar til os.
Coupolicán
Andet dyk tager vi på vraget af Coupolicán, der ligger på 22 meters dybde. Vi er ikke en gang nået ned til vraget, da de første motiver poserer velvilligt for kameraet. Vraget er markeret med en lille overfladebøje, og på tovet midtvejs mellem bøjen og vraget kæmper to smukke nøgensnegle for at holde sig fast i strømmen. Jeg stopper nedstigningen et par minutter for at få lidt billeder af dem. Daniel har set dem og venter tålmodigt på mig, inden vi fortsætter ned til vraget. Sigten er lidt bedre her end på det første vrag, nok omkring otte meter. Der er igen fint fiskeliv med mange arter, jeg aldrig før har set. Og så er der flere flotte nøgensnegle på vraget. Rigtig dejligt dyk.
Pizza og chilensk rødvin
Da vi kommer tilbage til havnen, inviterer Daniel og Paula mig med hjem. Daniels hus er proppet med dykkergrej; JJ-rebreathere, undervandsscootere, tørdragter og store kameraundervandshuse. Daniel ringer efter nogle store pizzaer, og Paula skænker chilensk rødvin op i glassene. Efter sin flotte dykker karriere i søværnet har Daniel nu sin egen dykkerskole Tamarugo Dive, hvor han underviser alle fra begyndere til tekniske dykkere. De følgende timer får jeg en rigtig spændende dykkersnak med den tidligere elitesoldat og højtstående officer, inden han om aftenen kører mig tilbage til mit hotel i Valparaiso....