
Fra Frodes Logbog
Rwanda
Kivu-søen bliver af forskere kaldt verdens farligste sted. De nedre vandlag i den 475 meter dybe sø indeholder enorme mængder metan og kuldioxid, der når som helst kan detonere som en dybvandsbombe og dræbe de millioner af mennesker, der bor omkring søen.
► En farlig cocktail
Søen ligger i 1.463 meters højde på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda, i den fordybning, der kaldes Den Østafrikanske Rift. Kivu-søen er den højest beliggende af de store afrikanske søer og samtidig en af verdens dybeste. Sammen med Nyos-søen og Monoun-søen i Cameroun bliver den kaldt en af "dødens søer". Det skyldes, at den indeholder ufatteligt store mængder metan og kuldioxid. Mængden af metan anslås til at være 65 km³, mens kuldioxid-mængden er på 300 km³. Kuldioxiden på bunden af søen dannes på grund af områdets vulkanske aktivitet, og metangassen stammer fra mikrobiel omdannelse af kuldioxid samt forrådnelse af døde planter og plankton.
Kan brede sig
Det mineralrige vand i søen holder gasserne nede i de dybeste vandlag, men jordskælv og overmætning af søvandet kan forårsage en såkaldt bundvending. Her trænger gasserne op gennem vandlagene, metanen eksploderer, og kuldioxiden breder sig langs søens bredder. Hvis det sker, vil kuldioxiden lægge sig tungt langs søens bredder, fortrænge ilten i luften og dermed kvæle mennesker og dyr i et stort område omkring søen.
Dødbringende udbrud
I nyere tid er dette fænomen blevet observeret to gange. Det første registrerede limniske udbrud fandt sted i Cameroun ved Monoun-søen i 1984, hvor 37 mennesker, der boede i nærheden, blev kvalt. Et andet, mere dødbringende udbrud skete ved nabosøen Nyos i 1986, hvor over 80 millioner m³ kuldioxid blev frigivet, hvilket dræbte omkring 1.700 mennesker og 3.000 husdyr ved kvælning.
Ingen bundvending
Hvis en lignende ulykke sker ved Kivu-søen, vil millioner af menneskeliv være i fare. En måde at mindske risikoen for en bundvending er ved at reducere mængden af gas på bunden ved simpelthen at udvinde den og bruge den som energikilde. Det har man været i fuld gang med siden 2016. Gassen udvindes fra en pram, der er forankret 13 km fra bredden. Metangassen bliver separeret fra vandet og pumpet ind til et kraftværk på bredden, der producerer strøm til Rwanda.
Cichlider
Søen er heldigvis ikke kun fyldt med farlige gasser. Kivu-søen er hjemsted for omkring 28 fiskearter, hvoraf halvdelen er cichlider, som kun findes i Kivu-søen. Det er trods alt mere end Danmarks største sø, Arresø, der er hjemsted for 17 arter. Det er dog ikke imponerende i forhold til Tanganyika-søen, der har 325 fiskearter, heraf 200 cichlider, eller Malawi-søen, der har verdensrekorden for fiskearter i en sø med over 1.000 arter, heraf mere end 700 endemiske cichlider.
Eskorteret af konsulen
Alligevel havde jeg glædet mig til at lave et par dyk i Kivu-søen. Der findes ingen dykkercentre, men den flinke danske konsul i Burundi, Michael, har gode kontakter, og han har lovet at hjælpe mig. Michaels ven Heimo, der også bor i Bujumbura, er medejer af en tilapiafiskefarm i den sydlige del af Kivu...