DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

21. jun 2013

Asiatisk dræberfisk i Aarhus Å

Forskere har fundet en ynglebestand af fisken båndgrundling i et tilløb til Aarhus Å. Det er dårligt nyt for andre fisk, for båndgrundlingen går gerne til angreb på fisk, der er større end den selv.

En uønsket gæst har holdt sit indtog i den danske natur. Det er forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, der står bag fundet af den frygtede fisk båndgrundlingen i et tilløb til Aarhus Å.

– Selvom båndgrundlingen som alle karpefisk mangler tænder, kan den gøre stor skade på andre fisk med sine hårde kæber. Det er en yderst aggressiv fisk, der særligt i yngletiden angriber andre fiskearter, forklarer fiskespecialist Henrik Carl, der leder det såkaldte Fiskeatlas-projekt på Statens Naturhistoriske Museum, i en pressemeddelelse.

Båndgrundlingen blev første gang fundet i Danmark i 2002, da medarbejdere fra Nordjyllands Amt fangede store mængder af den dengang ukendte fiskeart i Klokkerholm Møllesø. Året efter viste det sig, at der også var en bestand i Elling Å.

Det var på tale at udrydde de uønskede fisk med gift, men planerne blev aldrig ført ud i livet. Siden har man frygtet, at fiskene skulle dukke op andre steder i landet – en frygt, der nu er blevet til virkelighed.

Båndgrundlingen er fundet i tilløbet til Aarhus Å i en ynglebestand, der rummer mindst tre årgange. Det er dårligt nyt for de andre fisk i åen. For selv om båndgrundlingen kun bliver cirka fire år gammel og højest 12 centimeter lang, så kan den gøre stor skade.

– Ved at angribe igen og igen kan den bide sig helt ind til rygraden på offeret. I 2008 havde vi en seks centimeter lang båndgrundling i et akvarium. På under et døgn dræbte den akvariets øvrige beboere – to sudere på 11-12 centimeter, fortæller Henrik Carl.

– I Grækenland findes der eksempler på, at båndgrundlinger næsten har udryddet andre fiskearter. Så der betragter man, ligesom i for eksempel Belgien og Polen, arten som invasiv. Det giver god grund til bekymring, siger Henrik Carl.

Båndgrundlingen er naturligt udbredt i Østasien, og den er gennem de seneste 50 år blevet spredt til adskillige vestasiatiske lande samt store dele af Nordafrika og Europa.

– Fiskene, som vi har fundet i Aarhus Å, stammer næppe fra en af de nordjyske bestande, da de ligger for langt væk. Det er mere sandsynligt, at fiskene stammer fra en havedam, for båndgrundlingen sælges som prydfisk i havecentre flere steder i landet. Det er bekymrende, når man ved, hvor stort et problem, arten kan udgøre. Selv om det er en køn lille fisk, gør dens temperament den uegnet som havedamsfisk, og i vores natur er den slet ikke velkommen, understreger Henrik Carl.

Kilde: bt.dk

Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider