Få tegn på radioaktivitet i japanske fisk

Jordskælvet på 9,0 på richterskalaen, der ramte den japanske vestkyst den 11. marts 2011, udløste syv fatale tsunamier. Bølgerne der skyllede ind over den japanske kyst og de efterfølgende ødelæggelser dræbte 16.000 mennesker.

Flodbølgen ramte atomkraftværket Fukushima Daiichi og nedkølingssystemerne brød sammen. Radioaktivt materiale lækkede ud i havet og området omkring atomkraftværket.

Myndighederne påbegyndte en storstilet evakuering, og i de efterfølgende dage blev omkring 200.000 mennesker tvunget til at flytte fra området.

Men hvor meget af det radioaktive materiale er endt i fiskebestanden, som lever i søer og i havet omkring Japan? Og hvad betyder den radioaktive forurening egentlig for de mennesker, der spiser fiskene?

Ny metode viser, at fiskene kun er en smule forurenede
Nu har et japansk forskerhold forsøgt at skabe en metode til at undersøge, hvor meget radioaktivitet, der er havnet i forskellige typer fisk.

Resultatet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS).

Der er forskellige naturlige radioaktive stoffer i fisk, men grænseværdien i de japanske fisk, som forskerne har studeret, kommer fra cæsium-isotoper, kaldet cæsium-134 og cæsium-137. Det er stoffer, der lækkede ud af Fukushima reaktorerne efter ulykken.

Forskerne fandt, at de fleste fisk kun er en lidt forurenede med radioaktivitet, og at der kun er enkelte ferskvandsfisk og ferskvandsskaldyr, der muligvis kommer i nærheden af de japanske grænseværdier. Sandsynligheden for at støde på fisk, der er over de japanske grænseværdier, er derfor meget lille. De japanske grænseværdier er iøvrigt meget lave og f.eks. 6 gange lavere end de norske grænseværdier.