React Right – nyt målrettet førstehjælpskursus fra SSI
Førstehjælpskurser er en vigtig del af den undervisning, der finder sted på et dykkercenter. Naturligvis først og fremmest fordi førstehjælp er et forkrav i forbindelse med rescue-kurser og professionelle uddannelser som fx divemaster eller instruktør. Men alle dykkere har glæde af at beherske førstehjælp, fordi vi jo bevæger os rundt i et dynamisk og ofte uforudsigeligt miljø: Der kan indtræffe store og små uheld, hvor en kompetent indsats lige efter uheldet er opstået, kan gøre en kæmpe forskel.
SSI har udviklet et førstehjælpskursus, der er 100 % skræddersyet til det behov, der er på centrene for at kunne uddanne målrettet. Der er således ingen udenomssnak om fx førstehjælp til spædbørn eller andre emner, der ikke er så relevante i dykkesammenhænge. Tilgengæld er der forøget fokus på dykkerelateret førstehjælp samt brug af oxygen og hjertestarter.
De første instruktører herhjemme er allerede uddannet og der er danske materialer på vej. Hør nærmere på dit lokale SSI-dykkercenter eller kontalt SSI Nordic for mere information.
- LÆS MERE diveSSI.com