Hvaler filtrerer føde i hårlignende net
Werth ville sammenligne barderne fra pukkelhvaler og grønlandshvaler og placerede barder fra begge hvaler i en stor tank, hvor han lod vand og latex-perler strømme mod barderne.
Latex-perlerne fungerede som krill, så han kunne se, hvor mange perler, der blev fanget af barderne ved forskellige hastigheder. Hastigheden på vandet, der blev pumpet mod barderne, svarede til de hastigheder, hvalerne normalt svømmer ved, når de er på jagt efter krill.
Studiet viser, at hårene på hvalernes barder danner et filtret, hvirvlende net, når de svømmer med åben mund i vandet for at fange føde. Se en illustration af nettet i videoen øverst i denne artikel.
Nettet tager sig forskelligt ud alt efter, hvilken hastighed hvalen svømmer ved. En grønlandshval svømmer med en hastighed på omkring 0,7 til 0,8 meter i sekundet, og det var netop ved den hastighed, nettet i begge hvalers barder fangede flest perler.
Ved højere hastigheder blafrede hårene blot i vandet, og de små krill blev derfor ikke fanget i vandet. Denne observation viser, at fimrehårene på barderne ikke er passive, men faktisk tilpasser sig, så de passer til hvalens måde at fange føde på.
Opdagelsen kaster samtidig lys over, hvorfor de to typer bardehvaler bruger forskellige teknikker til at fange krill.
Pukkelhvalens barder er kortere og mere grove end en grønlandshvals, og dens børstehår fanger derfor færre krill. Grønlandshvalerne spiser ved en lavere og konstant hastighed end pukkelhvalerne, som fanger føde ved at tage sporadiske slurke havvand ved højere hastigheder.
På sigt håber Werth at klarlægge, hvordan forurenende stoffer såsom olie i havene påvirker hvalernes barder.
kilde: videnskab.dk