Søpindsvin finder deres hjem med en sjette sans
Søpindsvinenes larver bruger en ukendt sans til at finde et godt sted at slå sig ned resten af livet, viser et nyt studie fra USA. Mange af dyrene i havet gennemgår store ændringer i de første måneder af deres liv. Blandt de mere ekstreme forvandlinger er søpindsvinene.
I deres første leveuger lever de et vildt og udsvævende liv som frit flydende larver i havet.
Men det frie liv varer ikke ved. Når søpindsvinene finder et godt sted at slå sig ned, ændrer de livsmønster og sætter sig fast på bunden.
De får en skal og bliver fulde af pigge, akkurat som vi er vant til at se dem på klipper og stenmoler.
Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger.
Nogle af pindsvinenes pigge er lange, andre korte og børsteagtige. De lange pigge kaldes de primære, mens de korte kaldes de sekundære. Nogle søpindsvin går på deres pigge, mens andre ligesom søpølsen går på tentakler. Nogle bruger begge slags 'fødder'.
Søpindsvin kan være brune, sorte, lilla, grønne, hvide og røde. De fleste er mellem 5 og 10 centimeter lange.
Larverne vil imidlertid ikke bosætte sig hvor som helst. Hyggelige sandstrande med forsigtige bølgeskvulp pirrer ikke søpindsvinene. Stenede strande og oprørt hav er bedre.
Det er her, den nyopdagede evne kommer ind. Ifølge det nye studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS, giver turbulens i havet signaler til larven om at gøre sig klar til at søge mod bunden.
Turbulens opstår, når bølger slår mod land og er et godt tegn på, at en stenmole eller en klippe er lige i nærheden. Dette kan være perfekte bosteder for søpindsvinet.
