Verdensrekord: Trubridge klarer de 102 meter
Den 36-årige fridykker følte han stadig var for langt fra overfladen, men han klarede sig igennem de negative tanker og fuldførte sin 18. verdensrekord på Bahamas.
Trubridge svømmede til en dybde af 102 meter og tilbage til overfladen for at fuldføre den verdensrekord, han var så smertefuldt tæt på at opnå i 2014.
Her til morgen nåede han til overfladen uden problemer, færdiggjorde forsøget uden at røre et reb og uden nogen som helst form for hjælp til fremdrift.
Trubridge sagde nedstigningen mod bunden var en behagelig procedure for ham, men han begyndte at kæmpe halvvejs gennem opstigningen tilbage til overfladen.
"Det var et hårdt dyk. De er alle temmelig svære, når jeg dykker til denne form for dybder. Under nedstigningen havde jeg det godt. Jeg var afslappet, jeg var i zonen. Jeg var i stand til at lukke det hele ude – idéen omkring hvad jeg gjorde, og betydningen af det. Da jeg vendte på bunden, begyndte en stemme at tone frem igen, og der var et øjeblik dér jeg tænkte "Den er hjemme" og så indstemmede alle de negative tanker som "Nej, du er stadig 102 meter nede, der er lang vej endnu", sagde han.
"Under opstigningen, halvvejs oppe, kom der denne drænede følelse, når man begynder at løbe tør for ilt. Da jeg mærkede det, tænkte jeg at jeg stadig var for dybt nede, og at jeg ikke ville nå op. Jeg begyndte at blive bekymret."
Heldigvis forblev Trubridge fattet og bestluttet på at nå overfladen, hvilket skete efter 4 minutter og 13 sekunder.
"Men så mødte jeg mine sikkerhedsdykkere og fik styr på tankerne."
I maj brød han free immersion rekorden på 124 meter, hvor men må bruge et reb til at bistå med ned- og opstigning.
- LÆS OGSÅ /nyheder/rekord-slået-samme-dykker