Dansk fotograf: fisk, som aldrig før set
Det er et kapløb mod tiden, når man skal fotografere fisk under vandet, da de hurtigt mister farven, fortæller fotografen til TV2.
Mange forbinder farverige fisk med sydlige himmelstrøg og snorkelture i krystalblåt vand, men man behøver slet ikke at tage så langt væk for at finde det farverige liv under overfladen.
Det har dog givet Søren Skarby nogle udfordringer at forevige i alt 25 forskellige fiskearter, da mange af fiskene udtørrer, og farven forsvinder, hvis de kommer op af vandet og får ilt. Og Søren Skarby var nødt til at få hjælp af en konservator, der fungerede som en slags makeupartist, som måtte stå klar til at rette finner og pensle fiskene med babyolie.
For at få det skarpest mulige billede har han fotograferet hver fisk mellem 120-270 gange for til sidst at sammensætte dem til et ultraskarpt billede (som med fotogrammetri) og dermed komme helt tæt på.
- Der sker noget, når ting kommer op i størrelse - den der wow-effekt betyder noget, siger Søren Skarby.
For at det overhovedet kunne lade sig gøre at tage billeder af en normalt sprællende fisk, har de fået en overdosis af et bedøvende middel og har derfor ikke mærket noget.
Efter de så har ligget model, er de store af dem kommet i fryseren. På den måde kan de findes frem og blive brugt til undervisning af børn i folkeskolen, fortæller fotografen.