Indonesien udlægger verdens største manta-område
Miljøorganisationen Conservation International hylder det ambitiøse initiativ og fortæller, at det er påvirket af en nylig regeringsstøttet forskning, der dokumenterer, at en enkelt manta-rokke er en million dollars værd i turistindtægter i løbet af dens levetid. Dette skal sammenlignes med mellem 40 og 500 dollars, hvis dyret fanges og dræbes.
Mange udenlandske turister kommer til Indonesien hvert år for at dykke i nogle af verdens mest artsrige farvande og de store mantaer der et yndet syn.
Disse kæmper kan få vingefang på op til syv meter, og de bevæger sig yndefuldt gennem vandet.
– Indonesien har nu den næststørste mantaturisme i verden med en anslået årlig omsætning på 15 millioner dollars, siger Agus Dermawan, som er en højtstående embedsmand fra ministeriet for marine anliggender og fiskeri.
– I betragtning af det enorme område af rev og øer i vores land vil Indonesien kunne udvikles til verdens bedste manta-destination på planeten.
Maldiverne har i øjeblikket den største manta-turistsektor.
Indonesien er et af de få steder i verden, hvor dykkere kan se begge arter af manta og den nye lovgivning beskytter begge.
At tage turister ud for at se rokker og andre havdyr giver levebrød for mange mennesker, der arbejder ved de populære dykkesteder i hele Indonesien.
- LÆS OGSÅ drømmenes-ørige-–-indonesien-rundt