Børnetegningerne, der deltog i konkurrencen på Celebrate The Sea, vidner om den unge generations forståelse for, at de spiller en vigtig rolle i verden.
Øregoplen Aurelia aurita er let at kende på de fire runde kønsorganer,
der tydeligt ses gennem skiven.
Mange af os har en slags væmmelse over vandmænd med os fra barndommen, hvor vi blot klaskede dem i hovedet på hinanden og vi har nok overset, at goplerne faktisk hører...
Naturklumme – trofiske niveauer
Der er en konstant strøm af energi i ethvert økosystem. Den energi, som er oplagret i plante- og algebiomasse, flyder igennem økosystemet i en serie trin hvor man spiser...
Levende liv – havål
Levende liv – rødtunge
Selv om det er fristende at udnytte delfinariernes tilbud om sikker nærkontakt med delfiner, er det altid langt mere tilfredsstillende af møde de smilende havpattedyr i naturen.
Mange steder han man sænket udtjente skibe for at give successionen bedre kår. På andre lokaliteter anvendes sten, bildæk eller reef balls af beton som her på Sulawesi.
Økologisk succession er en dynamisk proces, som beskriver tilgang og udskiftning af arter i et nyt område. Med andre ord den udvikling, der gør et bart, jomfrueligt...
Butanding festival Børnene er klædt i prikker til ære for de hvalhajer, der totalt har ændret tilværelsen for Donsols beboere.
Der er en konstant udveksling af CO2 imellem havet og atmosfæren. CO2, der cirkulerer i den biologiske pumpe, optages af alger og glider igennem fødekæden som organisk kulstof. Det meste frigives igen som CO2, men en del af det organiske kulstof bliver ikke omsat og synker ned på havbunden. Her oplagres det i tusindvis af år, hvormed det fjernes fra CO2’s cyklus. En stor CO2-mængde pumpes rundt med de store havstrømme (den såkaldte fysiske pumpe). CO2-mængden optages og synker ved polerne, kommer til overfladen og frigives igen under varmere himmelstrøg.
Almindelig aftrækkerfisk, Balistes capriscus
Ålens levevis er stadig delvis et mysterium, men dette er hvad vi tror, at vi ved: Når ålelarverne er udviklet i Sargassohavet, starter de turen til Europa eller Amerika, afhængigt af hvor moderfisken kom fra, og et til to år senere når de frem. Her søger de som unge 10-15 cm glasål op i vandløb og ind i fjorde. Efter at have levet her – nu som gulål – i 8-15 år, er de igen klar til at rejse – nu som blankål – tilbage til Sargassohavet.
Havhest, drageyngel, insekt? Op gennem historien har der været mange bud på, hvad søheste er for nogle skabninger.
Når man ser søheste, pjaltefisk, spøgelsesnålefisk og den adstadige måde de bevæger sig på, er det svært ikke at tænke på dragen fra det traditionelle indonesiske...
Sider
Få viden, inspiration og oplevelser
